Gør det lovligt igen at bytte plantefrø

Kontakt forfatteren af dette andragende

Skriv under igen – det nytter!

2015-02-20 12:15:31

Kære underskriver

 

For nogle uger siden skrev du under på at få den skøre danske frølov ændret. Og du var ikke alene. På kort tid har 4.261 personer skrevet under, og det fik fødevareminister Dan Jørgensen til at love at ændre loven, så vi nu igen kan få lov til at bytte frø over hækken uden at blive kriminaliseret. Din underskrift har derfor haft STOR betydning. TAK!

Men den nye ændring af loven er ikke helt nok!
For der er stadig mange alvorlige problemer ved frøloven. Her får du den korte version:

 

Vidste du at loven gør det:

·         Ulovligt at dyrke og sælge gamle danske kornsorter, som er blevet genopdaget de seneste år. F.eks. ølandshvede og svedjerug? Selvom de er både sundere, mere robuste og økologisk egnede end de almindelige kornsorter? Og selvom de i praksis kan købes i Irma og Superbrugsen?

·         Ulovligt for en landmand at dyrke sine egne frø til at så på sin egen mark næste år? Selvom  landmænd ellers har gjort dette i hundrede af år.

·         Ulovligt for mikrovirksomheder og grønne ildsjæle, som f.eks. Camilla Plum, at sælge bevaringsværdige sorter, da sorterne skal registreres på lige vilkår med de kommercielle frø.

Der bliver færre sorter – ikke flere

Et af de største problemer er, at Danmarks "Bekendtgørelse for grønsagsfrø" (modsat frølovgivninge i andre EUlande) forstat gør at alle sorter skal registreres på samme vis. Uanset om der er tale om gulerodsfrø produceret af en stor kommerciel virksomhed, der sælger til hele Europa, eller om det drejer sig om de særlige ærter, som fru Jensens familie altid har dyrket, og som er særligt tilpasset klimaet på Sydfyn.

Det koster ca. 3.000 kr alene at få en sort registreret! Derfor forsvinder de mange lokale og bevaringsværdige sorter og bliver erstattet af frøfirmaernes kommercielle frø. I en verden med klimaforandringer, oversprøjtede marker og forurenet drikkevand, er det et kæmpe problem at menneskeheden får færre og færre sorter til at klare fremtidens fødevaresikkerhed. Sorter som vores forfædre har brugt flere tusinde år på at udvikle og forædle – og som f.eks. ikke behøver sprøjtning.

5 virksomheder ejer 60 % af hele klodens frøproduktion

Grøntsagsfrø er nok ikke noget de fleste bekymrer sig om – men lige nu ejer de 5 største frø- og sprøjtemiddelsfirmaer knap 60 % af hele klodens produktion af frø, hvoraf Monsanto som det største firma ejer hele 23% af al frøproduktion i verden! Forestil dig at én bank kontrollerede en fjerdel af verdensmarkedet! Det ville aldrig blive tilladt. Hvornår blev det okay at 5 virksomheder har monopol på fødevaremarkedet?

 Vil du gøre noget der rykker?

Den gode nyhed er, at vi almindelige danskere kan gøre en forskel. Ændringen af frøloven giver lige her og nu en unik mulighed for at påvirke ministeren og politikerne endnu mere. Netop nu er loven nemlig i høring. Alle mennesker har ret til at sende et høringssvar ind og fortælle om deres mening om loven. Men de færreste gør det. Hvis vi bare kan få 300 høringssvar, vil det sende et historisk stærkt signal til politikerne om, at vi ikke vil acceptere at loven kun tilgodeser de store firmaer frem for de danske forbrugere og haveejere.

SÅ LAD OS LAVE ET VÆLD AF HØRINGSSVAR TIL NATURERHVERVSTYRELSEN OG RÅBE POLITIKERNE OP!!!

Kampagnen Frie frø har gjort det let for dig. Vi har skrevet et høringssvar, som du blot kan kopiere og maile til NaturErhvervsstyrelsen. Du er mere end velkommen til at ændre i teksten, eller skrive dit helt eget. 

Send dit høringssvar ind til planterlandbrugslov@naturerhverv.dk senest onsdag den 4. marts 2015.

Høringssvaret er her i en tekst der er lige til at kopiere ind i dit mailsystem og sende af sted. Så gør det nu. Det tager kun 30 sekunder af din tid. Men det betyder en verden!

Mange hilsner Kampagnen Frie Frø 





Se vores Facebookside 
(Vil du være med? Klik her) 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Høringssvar om frø - sagsnummer 15-31020-000003

Det spirer i Danmark! Interessen for økologi, bæredygtighed og selvforsyning har aldrig været større. Sund fornuft har sejret og den almindelige haveejer er nu efter 30 år blevet afkriminaliseret – jeg støtter fuldt ud denne ændring af loven.

Det er bare ikke nok!

Vores gamle og bevaringsværdige sorter forsvinder fordi lovgivningen favoriserer de store frøvirksomheder.

Det er enormt vigtigt at de gamle sorter ikke blot bevares på et lager i NordGen – men får mulighed for at gro i vores haver og repræsentere den artdiversitet som er naturlig. Lad de små havedyrkere være en backup af en bred genetisk diversitet. Gør det nemt for os, at dyrke mange forskellige, sjove, gamle og bevaringsværdige sorter. Hvem ved: måske er det netop denne genetiske bredde, som redder fødevareproduktionen i fremtiden.

Som det er nu har vi sikret os et samfund som får færre og færre arter til rådighed og ikke flere. I en verden med klimaforandringer kan de lokale sorter hurtigt få langt større betydning end man oprindeligt troede.

Jeg ønsker at loven får et langsigtet perspektiv, så biodiversiteten bevares. Dette kunne f.eks. gøres ved at sikre bevillinger til sortsbevarelse, gratis sortsregistrering og tilladelse til at registrerede sorter kunne sælges frit af alle.

Registrering af frø er af stor vigtighed for landmanden – men reglerne rammer alt for bredt. En landmand vil, forståeligt nok, gerne have sikkerhed for at flere hektar plantet til med gulerødder rent faktisk bliver til de gulerødder han forventer at få.

Registreringen af frø rammer dog helt skævt når fru Jensen som har en lækker bønne der trives specielt godt på Sydfyn, skal bruge omkring 3.000 kr i registreringsafgift, for overhovedet at måtte sælge den til alle dem som er interesseret i den. Derfor bør gamle bevaringsværdige sorter kunne registreres gratis – eller fritages for registrering, således at det stadig er muligt at sælge disse sorter i små mængder.

Vi lever i et samfund hvor små iværksættere berømmes og kan starte firma fra den ene dag til den anden. Men hvis det omhandler frø og dermed retten til at producere sin egen mad – så er reglerne helt uforståeligt restriktive. Det må være muligt at lempe reglerne, så mikrovirksomheder og grønne ildsjæle kan sælge gamle bevaringsværdige sorter uden store tunge registreringsomkostninger.

En landmand må ikke tage frø af egne afgrøder og plante dem næste år eller eventuelt videresælge dem. Denne ret har han ellers haft i al den tid mennesket har dyrket jorden. Det nuværende danske forbud mod, at landbrugere udveksler egne frø med andre landbrugere er i modstrid med de internationale forpligtelser, som Danmark har underskrevet. Danmark bør begynde at overholde den Internationale Plantetraktat – ITPGRFA og Nagoya-protokollen.

Det burde være tilladt at sælge både registrerede og uregistrerede frø. Det vil fremme biodiversiteten og reducere bureaukratiet. Kun registrede frø skulle så mærkes og igennem hele administrationsmøllen. Og så kunne folk selv vælge hvad de ønsker at købe.

Jeg opfordrer de ansvarlige politikere til at tage ansvar så sund fornuft og et langsigtet perspektiv også er repræsenteret i lovgivningen. Bl.a. ved at I iværksætter en langsigtet plan for bevarings- og udviklingsarbejdet af de ældre og bevaringsværdige sorter. Desuden bør den nordiske genbank NordGen støttes langsigtet og systematisk.

Fødevaresikkerhed er et enormt vigtigt emne – men for at der er reel fødevaresikkerhed må artdiversitet, bæredygtighed og retten til at dyrke egen mad vægte langt tungere i lovgivningen end den gør i dag.

 

Med venlig hilsen

"Dit navn"


Frie Frø



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.