Underskriftsindsamling til sikker færdsel i Jystrup og omegn 

unnamed310.jpgRingsted kommune skal tage ansvar for en forbedring af trafikforholdene og -sikkerheden i Jystrup og landområderne omkring

Ringsted kommune har de seneste år nydt en stor tilflytning. Både til byen selv, og i høj grad til landområderne og de omkringliggende landsbyer. Jystrup markerer sig ved at have stor tilflytning af især børnefamilier og naturelskere, som både bygger nyt, flytter i bofællesskaber og ældre landejendomme. De falder for det smukke landskab, det rige foreningsliv og det lokale fællesskab, Jystrup kan tilbyde. Cyklister kommer hver weekend til området for at lufte mountainbikes og landevejscykler i skove og på vej. Dette understreger, hvor fantastisk et område vi bor i.

Desværre har kommunen ikke formået at imødekomme de behov, de faste nye og gamle beboere i Jystrup har. Det er livsfarligt at færdes på vejene på andre måder end i bil, og 4 ud af 5 indfaldsveje har Ringsted Kommune selv klassificeret som Trafikfarlige skoleveje (se link).

Vejene er smalle, bugtede og med mange bakker. Gårde og huse ligger tæt på landevejene, og dyr og fugle lever vildt i landskabet. Det indbyder til gåture, rideture og cykelture for hele familien, men desværre med livet som indsats. Alle typer køretøjer kører for stærkt - ofte 80km/t steder hvor fartgrænsen og forholdene ligger til 50km/timen eller derunder. 

Det er ikke holdbart for et lokalsamfund, som skal opfostre småbørn, hvor skolebørn færdes, og hvor familie- og dyreliv skal leves. Elementer som alle er attraktive for Ringsted kommunes økonomi og byudvikling. 

Med de nye byggetiltag på Lundsgaard Bakke og Egemosevej kan byen desuden se frem til en beboerforøgelse på 30%, som vil lægge endnu mere pres på trafikken og de omkringliggende institutioner. 

Vi kræver, at Ringsted kommune kommer på banen og gør seriøse tiltag for at favne og beskytte sine beboere og besøgende i og omkring Jystrup.

Konkrete tiltag, der ønskes fra Ringsted kommune

  • Forbedringer af trafiksikkerheden og muligheden for at færdes på cykel, til hest og til fods i områderne i og omkring Jystrup inkl. nabobyer som Allindelille og Vigersted, hvor beboere er tvunget til at pendle til med deres børn pga. manglende institutionspladser i Jystrup.
  • Fortov eller sti i en radius af 1 km fra Søholmskolen og Børnenes Hus. 
  • Chikaner, vejbump og tydelig skiltning med fartgrænse og skolevej/børn på vejen. Det findes allerede til dels ved skolen, men man mangler at sikre vejen op mod Børnenes Hus. 2minus1 vejen i sig selv sænker ikke bilisternes fart. Desuden er et fodgængerfelt over Skjoldenæsvej ud for skolen nødvendigt.
  • Cykelstier på indfaldsvejene til Jystrup (bl.a. Egemosevej og Nebsmøllevej). Det har været i støbeskeen af flere omgange, men er aldrig blevet en realitet. Med det stigende børnetal i og omkring Jystrup, inkl. børn der skal transportere sig til og fra Vigersted skole, skal disse trafikfarlige skoleveje gøre trygge for vores børn. Dette vil også nedsætte antallet af bilister på vejene. Andre veje med samme behov: Ålbækvej, Slettebjergvej, Avnsbjergvej og Skjoldenæsvej

          Mindre landeveje: 

  • Tydelig skiltning af fartzoner på veje med dårlig sigtbarhed. Særligt ved indgange til cykel- og rideruter i skovene omkring byen, hvor der er meget færdsel. 
  • Skiltning med vildt, heste, cyklister og børn på vejene langs vejene i og omkring skovene i Jystrup. Særligt:Svalmstrupvej, Skeevej, Knud Lavardsvej, Mortenstrupvej/Atterupvej, Høedvej og Valsømaglevej. 

 

Mens Jystrup og omegn danner rammerne for stadigt flere familier og naturelskeres liv, har området alvorlige trafiksikkerhedsmæssige mangler, og kommunen risikerer at gå glip af et unikt momentum for at udvikle et attraktivt lokalsamfund og et rigt naturområde. Ringsted kommune skal derfor tage problematikken seriøst og komme med udkast til konkrete tiltag inden årets udløb, samt en planlægning og prioritering af fremtidige tiltag. Områdets beboere løber hver dag unødvendige risici ved at færdes imellem byerne, og
prisen er for høj, til at den kan ignoreres. 

https://ringsted.dk/borger/natur-miljoe-trafik/trafikfarlige-skoleveje?fbclid=IwAR0Q59mQu1l8AGv4P1SpZhWmX7rIHBZlW6qAF88S6xFsEZiXFKNT886pIDM

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Line Skovborg Vindum tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...