Underskriftindsamling for udvidet åbningstider på Tommerup Genbrugsstation

Tommerup Genbrugsstation har i dag åben tirsdag og onsdag fra 10-18 samt lørdag fra 09-17. Dette resulterer i at os borgere, der bør benytte Tommerup genbrugsstation, ofte er nødsaget til at køre til øvrige genbrugspladser med vores affald, da åbningstiderne er så begrænset. Særligt søndag har vi behov for en åbningstid, da mange finder tid til at håndtere affald i weekenden og ikke kun lørdag. 

Tommerup, Tommerup St. og Brylle tæller over 5000 borgere, og der er i øvrigt tilvækst og positiv udvikling i samtlige områder. Derfor mener vi, at det kun vil bidrage yderligere til en positiv udvikling i området, hvis et irritationsmoment som åbningstiderne ved genbrugsstationen bliver justeret. For det ér et irritationsmoment, som vi jævnligt støder på, og vi ønsker for alt i verden ikke, at noget så banalt som åbningstider skal være afskrækkende for potentielle tilflyttere. 

Skriv under på indsamlingen så vi kan vise, at det er et problem, vi ønsker ændret, og at åbningstiderne som minimum bør dække hele weekenden! 

På forhånd tak

 


Marie-Louise Tuemand Larsen    Kontakt forfatteren af dette andragende