Tingkærskolen. FLERE PENGE TIL FOLKESKOLEN I ODENSE
FLERE PENGE TIL FOLKESKOLEN I ODENSE!
Vi kræver, at Byrådet tilbageruller de sidste 5 års besparelser og igen afsætter et budget for folkeskolen på linje med andre sammenlignelige kommuner.
Det betyder, at Byrådet til de kommende budgetforhandlinger skal tildele folkeskolen yderligere 250 mill. kroner om året. Pengene skal ikke tages fra vuggestuer/dagplejer og børnehaver, men tildeles Børne- og Ungebudgettet andetsteds fra.
Historik:
Byrådet i Odense Kommune har siden 2010 reduceret så kraftigt i budgettet, at vi nu indtager en bundplacering på listen over ´hvor mange penge der kan bruges pr. elev i folkeskolen, i forhold til alle landets kommuner. Odense Kommune afsatte i 2010 64.266 kroner per elev og i nuværende budget 2015-16 er beløbet helt nede på 48.136 kroner, et fald på 25%. Til sammenligning afsættes der i Nordfyns Kommune 58.315 kroner pr. elev, altså 20 % mere.
Det betyder eksempelvis, at vi på Tingkærskolen med et 2010 budget ville få mulighed for:
- At sikre vikar/underviser til alle skolens klasser, når vi sender skolens personale på efteruddannelse
- At vi kan sikre en differentieret undervisning af vores elever
- At vi kan indkøbe nye lærermidler og IT til undervisningsbrug
- At børnene fortsat kan komme på lejrskole, for at udvikle klassefællesskabet
Vores børn betaler en alt for stor pris for Byrådets vækstindsats! Vi eftersøger en politisk strategi, som anerkender vores børn som kommunens største vækstpotentiale.
Med denne underskrift bakker jeg op om skolebestyrelsens krav til Byrådet i Odense:
Skolebestyrelsen Tingkærskolen Kontakt forfatteren af dette andragende
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |