Skrivunder.net

Styrk Koldings Erhverv – Afskaf Dækningsafgiften

P Pierre Legarth - Kolding · DK


Øget økonomisk byrde på virksomhederne

Den forøgede dækningsafgift fra 5,0 promille til 9.6 promille vil påføre erhvervslivet i Kolding en væsentlig økonomisk byrde. For mange virksomheder betyder en markant højere dækningsafgift øgede omkostninger, som kan føre til besparelser på personale, investeringer og andre væsentlige områder. Dette påvirker i sidste ende væksten, beskæftigelsen og innovationen i Kolding.

Skævvridning af konkurrencevilkår
Koldings nabokommuner har udfaset dækningsafgiften helt, hvilket giver virksomheder i disse kommuner en betydelig konkurrencefordel. Når virksomheder i Kolding bliver pålagt en højere afgift, skabes der en ulighed, hvor vi som erhvervsdrivende konkurrerer på ulige vilkår. Det risikerer at flytte investeringer og arbejdspladser ud af Kolding til nabokommuner uden dækningsafgifter.

Forringelse af Koldings erhvervsklima
En høj dækningsafgift kan gøre det mindre attraktivt for nye virksomheder at etablere sig i Kolding. For et stærkt erhvervsklima kræves stabile og konkurrencedygtige rammevilkår, som giver virksomhederne mulighed for at vokse og skabe arbejdspladser. Forhøjelsen af dækningsafgiften modarbejder disse mål og risikerer at skade kommunens langsigtede udvikling.

En afvikling af dækningsafgiften
Vi ønsker, at byrådet i Kolding genovervejer beslutningen og i stedet arbejder hen imod en gradvis afvikling af dækningsafgiften. Vores mål er at opnå lige vilkår med nabokommunerne og styrke Kolding som en attraktiv erhvervskommune med fokus på vækst og jobskabelse. En afvikling af dækningsafgiften vil gøre Kolding mere konkurrencedygtig og tiltrækkende for både eksisterende og nye virksomheder.

Del denne underskriftsindsamling

Hjælp denne underskriftindsamling med at få flere underskrifter.

Indsæt linket i en besked, og send det til venner, som måske vil skrive under.




Betalt Annoncering

Skrivunder.net vil annoncere denne underskriftindsamling over for 3,000 personer.

Lær mere...

Vælg dit budget
Betalingsmetode
PayPalGoogle PayApple PayMobilePayKreditkort

Vælg en betalingsmetode for at fortsætte.