Støt grøn turisme i Kramnitze, og underskriv høringsvar til Lolland Kommune
Høringssvar,
angående ideoplæg for ”Lidsø Kyst og Natur Resort” øst for Kramnitze
Naboerne til det planlagte nye sommerhusområde øst for Kramnitze foreslår væsentlige ændringer af ideoplægget og håber, ændringsforslagene kan inddrages i et grundlag for udformning af lokalplanen.
Vurdering af fremlagt idegrundlag
Præmis
Udlægning af området til sommerhuse bygger på ”Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen” fra 2019 inklusiv et kort som i bilaget, som viser beskyttede naturtyper omkring området.
Desuden ønsker Lolland Kommune at skabe mulighed for et anderledes sommerhusbyggeri, der matcher det, der ifølge Dansk Bygningsarv og Gotlieb Paludan Arthitects rapport ”Hele Danmarks Sydkyst”, er størst efterspørgsel på, særligt blandt tyske turister.
I rapporten understreges det, at sommerhusområderne langs sydkysten rummer et stort uudnyttet potentiale for styrkelse af turismen i kommunen, set i lyset af den kommende Femern Bælt forbindelse. Det vurderes, at potentialet for sommerhusudlejningen langt fra er udnyttet, og at der mangler både mere kapacitet, samt højere kvalitetsniveau.
Af rapporten fremgår det, at de eksisterende sommerhusområder ikke matcher det, der efterspørges i dag. Det anbefales, at nye sommerhuse i højere grad opfylder turisternes behov- og feriedrømme, idet de nuværende sommerhuse generelt er for små, for ensartede, der er for få sovepladser og komforten er for ringe, særligt i forhold til det tyske marked.
Hvem er målgruppen?
Man kan i ideoplægget kun indirekte afkode, hvilken målgruppe sommerhusområdet er tiltænkt. Efter vores kendskab til især tyske og nordsjællandske turister vil de gerne være del af lokalsamfundet og værdsætter at feriedestinationen er engageret i at beskytte miljøet (f.eks. elbiler og cykler).,
Ordet miljø bruges kun i en snæver betydning, nemlig som naturmiljø, men glemmer helt at tage højde for det sociale miljø. Sommerhusbeboerne i Kramnitze svarer til den type sommerhusejere, som man brugte en gang for at få lov fra EF til at indføre sommerhusloven: Et roligt tilflugtssted tæt på naturen til byboer med behov for et sted, som kan købes til en overkommelig pris. Sommerhusloven, som kun tillader danskere at købe disse sommerhuse, skulle især forhindre udenlandske investorer i at presse prisen op og derved fremme overdreven kommerciel anvendelse.
Visit Danmark beskriver i rapporten ”Turisme og bæredygtighed” fra oktober 2019 tyske turisters rejsemotiver til kystferie, og her møder vi på Lolland især turister, der kaldes grønne idealister. De prioriterer en destination, som ikke er overfyldt med turister, men som derimod søger grønne løsninger og bæredygtighed, foruden at de gerne vil besøge steder, som almindelige turister normalt ikke gør. Visit Danmark undersøgelse viser, at de grønne idealister værdsætter, at feriedestinationen er engageret i at beskytte miljøet (f.eks. elbiler og cykler) og er optaget af ikke at forstyrre det lokale liv.
Er en rigmandsenklave løsningen?
Meget tyder på, at området skal adskille sig væsentligt fra det øvrige sommerhusområde i Kramnitze og kan derfor virke ekskluderende.
Ordet resort i titlen vækker en forestilling om en verden for sig selv, en verden, kreeret til turisters velbehag og som er gennemført dyr og luksuriøs. Det bekræftes af ideoplægget, hvorefter der skal opføres eksklusive sommerhuse, der kan nydes på alle årstider.
Videre anføres, at der vil blive bygget 42 forskellige sommerhuse på mellem 100 og 250 m² i 1, 1 ½, og 2 plan og max. højde 8,5 m. For sommerhuse er bebyggelsesprocenten på 15 %, og med grundstørrelser på mellem 1500 m² og 3000 m² må det forventes, at der bliver tale om overvejende store eller kæmpesommerhuse. Det vil i givet fald medføre alle de ulemper, som er beskrevet i forhold til udlejning af store sommerhuse, hvor man balancerer på grænsen for egentlig sommerhusbeboelse, men hvor der snarere er tale om en erhvervsmæssig udlejning. Ideoplægget svarer meget til mainstream-løsninger andre steder for sommerhusområder, anlagt alene med henblik på at tilgodese kommercielle interesser.
Sommerhuse i sommerhusområder må i øvrigt og som hovedregel kun benyttes i sommerhalvåret og – i følge det såkaldte forbud mod helårsbeboelse - til kortvarige ferieophold i vinterhalvåret. Reglerne skal sikre, at sommerhusområder fastholdes til rekreative formål og hindre, at sommerhusområderne udvikler sig til parcelhuskvarterer. Med det forslåede projekt bevæger man sig dog på en glidebane væk fra sommerhustanken.
Der skal naturligvis være plads til nytænkning, men nye ideer skulle gerne have en afsmittende effekt på det eksisterende sommerhusområde og derved styrke investeringslysten i hele området.
Beslutningstagerne skal også være opmærksomme på Erhvervsministeriets ” Vejledning om kommunernes planlægning for store sommerhuse” (VEJ nr 9036 af 08/01/2021). Vejledningen omfatter en række emner, som typisk kan give udfordringer i områder med større sommerhuse, og som det er vigtigt at forholde sig til allerede i planlægningsfasen, så lokale miljøkonflikter vedrørende støj og anvendelse afværges bedst muligt. Her pointeres det, at: ”… den kommunale planlægning skal sikre en afvejning af de lokale interesser, fx mellem hensynet til naboer, hensyn til natur- og landskabsinteresser, ønsket om vækst og udvikling samt sikre, at offentligheden høres og inddrages i den kommunale planlægning.”
Vi vil derfor med vore ændringsforslag bidrage til denne proces.
Der mangler ægte naturstier gennem tilstrækkeligt store plantebælter
Man vil bruge eksisterende natursti, men ædelægger samtidigt dens karakter som en grøn natursti.
På kortet vises der en vej langs den eksisterende natursti og langs det gamle sommerhusområde, hvorfra man når frem til husene i den vestlige del af det nye område. Det ville ødelægge karakteren af en natursti, og derfor bør der findes en anden og bedre løsning for tilkørslen til sommerhusene i den vestlige del. Desuden kan der ikke være tale om et plantebælte ved bare at bibeholder den eksisterende beplantning på grænsen til marken.
I følge landsplandirektivet skal der ved planlægningen for sommerhusområdet udlægges en offentlig tilgængelig grøn sti gennem sommerhusområdet, men vi opfatter ikke en grøn sti som en sti, der er tæt på en vej med biltrafik.
Vejdirektoratet bruger ordene ”rekreativ sti” om en sti, som er en vej for både fodgængere og for cyklister og skriver: ”De rekreative stier giver adgang til natur‐ og kulturoplevelser uden for byen og forløber på hele eller dele af strækningen gennem fredelige grønne omgivelser. ” (Registrering og klassificering af stier - oplæg til SAMKOM notat 6, nov. 2011)
Ideoplæggets kerne: en sø som rekreativt naturområde
Ideen med at anlægge en kunstig sø virker mere som en dyr gimmick med det formål at skabe et særligt image med henblik på reklamebrochurer på bekostning af at reetablere den oprindelige natur med plads til en mangfoldighed af fritidsaktiviteter.
Det virker umiddelbart som en god ide at anvende regnvand, afstrømmet fra tage og fra rene pladser, og at anlægge en kunstig sø på ca. 4 ha tilsyneladende i form af en regnvandsdam. Denne dam er så lavvandet, at lyset normalt kan trænge ned til bunden. På billederne er der tegnet en plantevækst af sump- og engplanter, som afgrænser søen på en naturlig måde. Man kan gå ud fra, at søen indeholder vandplanter, som hat betydning for søens miljøtilstand og dermed også for søens fiskepleje. Billederne formidler det indtryk, at der skal anlægges bådebroer til sommerhusene. Med henblik på fiskeri vil det blive en put and take sø, da der ikke er en naturlig tilløb til søen.
Vi kan ikke se, hvordan søens design er optimeret med henblik på f.eks. det rigeste fugleliv eller den størst mulige tilbageholdelse af fosfor. Der skal også løbende følges op på søens biologiske og miljømæssige kvalitet for at undgå, at den udvikler sig til et myggeudklækningssted eller bliver til brakvand, og det gør den dyr i drift.
I området ved Kramnitse er der registreret løgfrø og spidssnudet frø, der begge yngler i området. Begge arter er opført på habitatdirektivets bilag-IV. Løgfrøen er sjælden i Danmark og Lolland Kommune har derfor en særlig forpligtigelse til at sørge for, at bestandenes økologiske funktionalitet ikke forringes, når der planlægges et nyt naturområde. Men i en put and take sø ville frøerne ikke kunne overleve.
Anlæggelse af en kunstig sø af denne type kan være et godt projekt andre steder, men passer ikke til områdets anden natur og naturen i det eksisterende sommerhusområde. Før området blev kultiveret, lignede det naboområdet mod syd og øst, Skarholm, som foreslås fredet. Det eksisterende sommerhusområdes særkende er mange naturstier, som er unikke både for beboerne og dyrebestanden. Begge dele burde inspirere tilbageføringen til et naturområde. Udgravningen af søen og samtidig en delvis forhøjelse af terrænet vil ændre og forstyrre det landskabelige helhedsbillede for området, hvilket ikke er i overensstemmelse med Planlovens intensioner for nye sommerhus udstykninger. Planlovens § 15, stk. 2 nr. 11 anfører, at der i lokalplanen skal optages bestemmelser om "bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse,".
Byrådet i Lolland kommune har i Kommuneplan 2017-2029 vedtaget, at der skal udlægges 30 % rekreative friarealer ved planlægning for nye sommerhusområder. Det er betydeligt mere end de 4%, som kræves i landsplandirektivet, og det klares ved at anlægge en sø i passende størrelse. Ved rekreative områder forstår vi dog offentlig tilgængelige arealer, som giver mulighed for hvile og afslapning og som vedrører fritid og fritidsaktiviteter, især i naturen. Med en sø som fryd for øjet og som er en put and take sø til fritidsfiskere (i øvrigt finder man en put and take sø på vej til Kramnitze), et utilstrækkeligt fritids- og aktivitetstilbud især for børn og turister med andre interesser end fiskeri.
Vores forslag
Grøn turisme som et overordnet koncept for Lollands sydkyst generelt og specielt for sommerhusområdet øst for Kramnitze
Der er et behov for at videreudvikle sommerhusområderne på sydkysten i retning af, hvad vi vil kalde grøn turisme, og Lidsø Kyst og Natur Resort kan blive et forbillede for denne udvikling.
Konkret går vore forbedringsforslag ud på følgende:
1. I Lolland Kommune har man udviklet en stærk cykelkultur gennem flere år. Cykling giver motion, og det opfattes som noget positivt. Det ville være ideelt, hvis man kunne etablere en ny kystvej nord for sommerhusområderne på sydkysten som øst/vest forbindelse, og der skulle være restriktioner for biltrafikken mellem denne vej og kysten.
Det nye sommerhusområde støder mod Klokkeholmsvej, som kunne blive del af den omtalte nye kystvej. Derfor burde der være til- og frakørsel til det nye sommerhusområde fra denne vej, i stedet for at man laver adgang via en forlængelse af Kramnitzevejen, som lige nu mest bruges som cykelsti.
Helt ideelt ville det være at skabe en vejforbindelse fra krydset ved mindeparken er via Langelinie til T-krydset Langelinie/Langs Vejlevej, hvor man fortsætter lige ud ad den gamle Kærvej , som fører frem til Klokkerholmsvej. De to vejkrydser kunne anlægges som rundkørsler for at dæmpe hastigheden.
2. En god løsning med et fremtidsperspektiv ville være en stor parkeringsplads langs Klokkeholmvej til besøgende gæster, men helst også til lejerne, forsynet med opladningsstationer til elbiler. Derved undgår man så meget biltrafik som muligt inden for området, og det ville give området den omtalte eksklusivitet med hensyn til grøn turisme.
Samme sted kunne man også placere en nærbutik, hvor man kan afhente varer, der er bestilt over internettet, cykeludlejning og andre faciliteter, hvilket der ville blive behov for, når sommerhusområdet i Kramnitze udvides.
3. Vi foreslår, at vejføringen til sommerhusene beliggende i den vestlige del ændres samtidigt med at der skabes et plantebælte på mindst 15 m mellem områderne. Dette gøres for at landsplansdirektivets krav om en grøn sti kan blive opfyldet ved at bruge den eksisterende vej.
En tilsvarende grøn sti burde også laves for husene i den østlige del.
4. Der skal findes et alternativ til søen, hvor formålet er en tilpasning til den øvrige omgivende natur, og man samtidig tager højde med dette for oversvømmelsesrisikoen. Naturområderne skal have forbindelse til skove mod nord og øst og fladvandede søer og enge mod syd og øst for at blive integreret i landskabet.
I den kommende planlægning skal der desuden tages hensyn til, løgfrø og spidssnudet frø, der begge yngler i området og som er sjældne i Danmark og i Lolland Kommune.
5. Strikte ordensregler magen dem på campingplasser skal forhindre larmgener
6. Der mangler ægte rekreative områder til ferie-fritidsformål, som man normalt finder i større sommerhusområder, dvs. fællesarealer med aktivitetsmuligheder for især børn og voksne.
Et tiltag kunne bestå i at inddrage et tilstødende areal i det gamle område syd for det nye område til ferie-fritidsformål. Dette etableres i forbindelse med bygning af det nye sommerhusområde af investoren, og det drives og vedligeholdes i fællesskab med den eksisterende Grundejerforening.
Børn i skolealderen kan på egen hånd færdes trygt mellem sommerhuse og fritidsarealerne, som befinder sig i gåafstand fra sommerhuset. Man kunne også bygge et Aktivitetshus både til børn og voksne.
Hvis ovenstående forslag kan gennemføres, vil Lidsø Kyst og Natur Resort blive et godt eksempel på grøn turisme og ville derved leve op til forventningerne til den type turister, Lolland burde satse på.
Kontakt:
Michael Weyand
Svingelsvej 37
4900 Nakskov
weyandmi(at)gmail.com
Michael Weyand Kontakt forfatteren af dette andragende