Stop planerne om en grusgrav ved indgangen til Helsinge

Jeg skriver hermed under på, at den samfundsmæssige værdi af at udvinde 0.3 millioner m3 sand fra B1 Ammendrup Udvidelsen ikke står mål med de natur- og miljømæssige, kulturhistoriske, trafikale eller menneskelige og økonomiske omkostninger når der er et overskud på 8 millioner m3 sand i udkastet til Råstofplan 2016/2020. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.

Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil have natur- og miljømæssige konsekvenser, der inkluderer ødelæggelsen af habitat for rødlistede og på anden vis sårbare arter inkl. seksplettet køllesværmer, engsnarre, digesvaler og agerhøns. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.

Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil få kulturhistoriske konsekvenser ved at beskadige fredede diger, hjemsted for rødlistede arter og det historiske varemærke Baunehøj ved indkørslen til Helsinge eller efterlade disse som unaturlige elementer i et ødelagt landskab. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.

Etableringen af B1Ammendrup Udvidelsen vil have trafikale konsekvenser ved øget tung lastvognstrafik, der vil påføre borgere i Høbjerg yderligere sætningsskader på gamle huse med sylt fundament, hæmme anden anvendelse af naturskønt område ved Pibe Mølle og Ree golfbaner. B1 Ammendrup Udvidelsen vil også være til fare for cyklister og fodgængere og øge transporttiden for pendlere og trafikanter imellem Nordsjælland og Hovedstadsområdet. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.

Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil have overordentligt store menneskelige omkostninger og økonomiske konsekvenser for borgere i Høbjerg og langs Kildevej, da der planlægges at grave 100 meter fra husene i Høbjerg By og 25 meter fra Kildevej. Graveområdet vil være op til en højde af 39 meter. De omkringliggende boligområder ligger i en højde af 18-28 meter. Der kan derfor ikke kan etableres et værn mod støj- og støvgenerne. Der er i dag ingen mulighed for økonomisk kompensation til påvirkede borgere. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.

Kort1.png


Eva Frese og Maria Falck Stigsby    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Eva Frese og Maria Falck Stigsby tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke dit telefonnummer offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...