Stop afskaffelsen af modtagerklasserne i Sønderborg Kommune

Ved at underskrive erklærer man sig imod afskaffelsen af modtagerklasserne i Sønderborg Kommune.

Trods advarsler fra lærerkredsens formand og flere skolers ledelse vælger Sønderborg kommune, at nedlægge modtagerklasserne for udenlandske elever. Det vil betyde, at børn, der ikke forstår eller snakker det danske sprog, vil blive sendt direkte ind i en almindelig skoleklasse. Dette vil på ingen måde være gavnligt for eleven, der ikke kun forventes at skulle lære dansk, men også alt andet som en almindelig dansk folkeskoleelev skal kunne. Derudover skal man ikke se bort fra, at mange af disse udenlandske elever er yderst sårbare og kan have traumer.

I Åbenrå Kommune åbnes modtagerklasserne, da argumentet var, at det var for dyrt og dårligt.

Jeg håber, at vi kan samle nok underskrifter til, at politikerne får øjnene op for, at nedlæggelsen af modtagerklasserne vil være en katastrofe. Ifølge jyske Vestkysten udtaler Claus Klaris (V), at "så må vi se på det om et eller to år, hvordan det virker." Disse børn og unge mennesker skal ikke være testkaniner i et eller to år.