Sikker udkørsel fra Humlehaven til Engelbjerggård, Hinnerup

Forlængelsen af Engelbjerggård til Aarhusvej har været en succes. Vejen bruges flittigt og har aflastet Herredsvej og Ådalsvej.
 
Men ... der bliver kørt meget stærkt på vejen, og bilister i begge retninger passerer ofte byskiltet og stikvejen til Humlehaven i alt for høj hastighed. Når det kombineres med dårligt udsyn ved udkørsel fra Humlehaven, vil det kun være et spørgsmål om tid, før der sker et alvorligt uheld.
 
Grundejerforeningen Humlehaven har anmodet Favrskov Kommune om at anlægge rundkørsel ved Humlehaven/Engelbjerggård men har fået afslag. Risikoen for uheld vurderes dog at være så stor, at vi vil gøre endnu et forsøg - denne gang med opbakning af underskrifter fra beboere.
 
Målet er at få etableret en rundkørsel eller på anden vis ændre krydset, så udkørsel fra Humlehaven bliver sikrere og så fodgængere til den nyanlagte Himmerigskov kan passere vejen sikkert.
 
Tak for din deltagelse
 
Grundejerforeningen Humlehaven

Søren Pind, Grundejerforeningen Humlehaven    Kontakt forfatteren af dette andragende