Sammenslutning mod, at ABA bliver en del af den danske inklusionsmodel - vi ønsker inddragelse af autistiske perspektiver.
Åbent brev til Børne- og Undervisningsudvalget - Anders Kronborg m.fl.
Den 27. april skal der afholdes høring i Folketinget omkring inklusion. Et emne, hvor det er vigtigt at autister og deres nærmeste er repræsenteret, særligt når man tænker på at 45% af autistiske børn har ufrivilligt skolefravær (Landsforeningen Autisme 2021). I denne henseende har Børne- og Undervisningsudvalget valgt at invitere ABA foreningen som en af deres nøgleorganisationer, citat:
Udvalget [ønsker] input til, hvordan de gode eksempler med inklusionsindsatsen, som heldigvis også er derude, kan videreføres til alle kommuner og alle skoler. Inden en afsluttende debatrunde ønsker udvalget at få ét godt råd fra hver af en række centrale nøgleorganisationer til, hvilke initiativer Folketinget skal og kan søsætte med det samme for at forbedre inklusionsindsatsen.
Vi er som autister og pårørende meget bekymret over, at ABA metoden på sigt kan komme til at blive en fast del af den danske inklusionsmodel. ABA er en metode med afsæt i behaviorismen, som bygger på at fremme neurotypisk adfærd gennem belønning. Dette betyder endvidere at autistisk adfærd bliver undertrykt og i visse tilfælde straffet. ABA-foreningen skriver således på deres hjemmeside:
Et vigtigt grundbegreb i ABA er forstærkning. “Forstærkning” kan lidt upræcist oversættes som “belønning”. Tanken er enkel nok: Når adfærd belønnes, så øges chancerne for at adfærden gentager sig i fremtiden. Det kalder man, at adfærden “forstærkes”. Det næste man skal finde ud af er derfor, hvad barnet oplever som forstærkende, så man kan bruge det til at motivere barnet for at lære. Den simpleste form for forstærkning er belønning i form af, at barnet får lov til at lege med et bestemt stykke legetøj eller får et lille stykke slik, når det gør det rigtige. Dette er ofte en effektiv måde at få et barn til at gøre noget, det ikke selv er motiveret til.
Derudover er ABA en utrolig intens metode, hvilket betyder at barnet i nogle tilfælde bliver trænet de fleste timer af døgnet, hvorved barnet konstant må undertrykke sin naturlig adfærd. Formår barnet ikke at udføre den ønskede adfærd, opnår barnet ikke sin belønning som kunne være at få lov til at lege. Dette er på sigt dybt skadeligt, og mange voksne autister, der selv har været udsat for denne metode sidder i dag tilbage med PTSD symptomer:
Nearly half (46 percent) of the ABA-exposed respondents met the diagnostic threshold for PTSD, and extreme levels of severity were recorded in 47 percent of the affected subgroup. Respondents of all ages who were exposed to ABA were 86 percent more likely to meet the PTSD criteria than respondents who were not exposed to ABA. Adults and children both had increased chances (41 and 130 percent, respectively) of meeting the PTSD criteria if they were exposed to ABA. Both adults and children without ABA exposure had a 72 percent chance of reporting no PTSS (see Figure 1). At the time of the study, 41 percent of the caregivers reported using ABA-based interventions (Kupferstein 2018).
Vi ønsker ikke ABA-metoden som en del af vores børns hverdag. Vi tror derimod på, at den danske inklusionsmodel skal bygge på mangfoldighed med udgangspunkt i den enkeltes behov, og vi tror på, at vi bedst muligt løser den nuværende inklusions-problematik ved at lytte til de børn og voksne som er mærket af selve inklusionen. Vi er derefter uforstående overfor, at man hverken i inklusionsundersøgelsen fra VIVE (VIVE 2022) eller i høringen har ladet de unge, det vedrører, eller deres forældre komme til orde? I VIVEs undersøgelse af inklusionen i folkeskolen, er der kun fundet respondenter blandt lærere, skoleledere og ansatte i PPR. Endvidere er ingen brugerforeninger blevet inviteret til at tale til høringen den 27. april? Uden perspektiver fra dem, der mærkes hårdest af de konsekvenser, den manglende inklusion skaber, kan det ikke lykkes at skabe en folkeskole med rammer, de berørte unge kan trives i.
Vi håber at udvalget, på baggrund af dette brev, vil overveje en ekstra gang om ABA-metoden virkelig er den vej vi ønsker at gå, eller om vi i stedet ønsker at skabe mangfoldige læringsmiljøer med afsæt i en neurodivergent kulturforståelse - hvilket nødvendiggør, at man i fremtiden bestræber sig på at lade de centrale borgere komme til orde.
Henvisninger:
Kupferstein, H. (2018), "Evidence of increased PTSD symptoms in autistics exposed to applied behavior analysis", Advances in Autism, Vol. 4 No. 1, pp. 19-29. https://doi.org/10.1108/AIA-08-2017-0016
Landsforeningen for autisme (2021), Landsforeningen autismes inklusionsundersøgelse 2021 http://autismeforeningen.dk/media/3750/landsforeningen-autismes-inklusionsundersoegelse-2021.pdf
Vive (2022), “Kommunerne har fortsat udfordringer med inkluderende indsatser i skolen”https://www.vive.dk/da/nyheder/2022/kommunerne-har-fortsat-udfordringer-med-inkluderende-indsatser-i-skolen/
Mvh,
Silke Ena Svare - Forperson for Autisme Ungdom
Pernille Hebsgaard - Autisme fortaler
Zanitha Hamilton Månegaard - Speciale i leg og autisme, og autisme fortaler
Sacha Sundberg - Autisme fortaler
Anne Skov Jensen - Overlevelsesguidens Vidensbank
Nina Skov Jensen - Autisme fortaler
Karina Bundgaard - Formand for Foreningen Stop Skolemistrivelse
Mette De Lony Islandi - Næstformand for Foreningen Stop Skolemistrivelse
Nina Catalina Michaelsen - Formand for Autisme- og Aspergerforeningen for voksne
Sammenslutning af flere autisme fortalere Kontakt forfatteren af dette andragende