Permanent kystvagt i Svendborg Sund
I Svendborg Sund er fartgrænsen for private fartøjer på 5 knob. Der må altså IKKE planes i sundet - aj heller i sejlrenden. Denne lov er der mange, der ikke følger.
Specielt i Christiansminde er der hver eneste sommer, store speedbåde om planer langt ind mod stranden, hvor der er små børn og mange badegæster.
Nu hvor vi i Svendborg har fået glæden af øresvinet Delle, er flere hoppet i bådene. Desværre resulterer dette i, at flere planer på sundet og ikke følger lovgivningen omkring sejlads i det hele taget. Dertil kommer de gentagende brud på 'the code of conduct' omkring korrekt færden omkring hvaler (ink. delfiner). Det er også værd at nævne dykkere som heller ikke følger lovgivningen, hvilket tidligere på året resulterede i, at en af færgerne måtte slå fuld bak, grundet ulovlig dykning i sejlrenden.
Vi har derfor brug for en permanent kystvagt i Svendborg Sund - og det kan kun gå for langsomt!
Med denne underskriftindsamling er forhåbningerne at skabe opmærksomhed omkring problemet og råbe borgmester samt politikere op, så der kan blive bevilliget midler til en permanent kystvagt i Svendborg Sund.
Christina Eigaard Kontakt forfatteren af dette andragende