Opfordring til DR om at genoptage TV-programmerne: "Jersild minus spin" og "Jersild om Trump".

Som opfølgning på medieaftalen for 2019-2023 har kulturministeren og DR indgået en ny public servicekontrakt for DR for 2019-2023. Med den nye kontrakt er DR´s public service-opgaver blevet fastlagt for de næste fem år. Et af public service-kontraktens hovedpunkter er kerne public service-indhold: ”DR skal prioritere og styrke DR´s kvalitetsindhold inden for nyheder og aktualitet, kultur, børn og unge, folkeoplysning og læring samt den regionale dækning”.    

På denne baggrund er det helt malplaceret og uforståelig at DR har valgt at standse netop de velbesøgte og oplysende politiske programmmer ”Jersild minus spin” og Jersild om Trump”. Disse programmer er om noget folkeoplysning og læring, altså public service i sin kerne. Særlig i en tid hvor vi bliver bombarderet med news af vekslende eller tvivlsom kvalitet, og hvor det politiske spil på Christiansborg er sekunderet af en skare af spindoktorer.  

På en munter og letforståelig måde formår Jens Oluf Jersild sammen med sine vidende kommentatorer at gå bag om det politiske sprog og hjælper den almindelige dansker til bedre at forstå, hvad der foregår i politikernes verden. Et mediebillede uden Jersild minus spin og Jersild om Trump er kort og godt et demokratisk tilbageskridt.    

Er du enig i dette, støtter du ved at skrive under her en opfordring til DR om at videreføre programmerne under den kyndige ledelse af Jersild.  


Per Hartvig, Fuglevænget 24, 3520 Farum    Kontakt forfatteren af dette andragende