Omlægning af eksamensform for Eksternt Regnskab & Finansiering

Underskriv kun denne indsamling, hvis du er utryg omkring de kommende skriftlige sit-in eksaminer og enig i nedenstående udsagn relateret til forespørgslen.

Vi er flere studerende på henholdsvis Eksternt Regnskab -BMECV1030U og til Finansiering - BKOMV1701U, der har en del bekymringer i forhold til vores skriftlige sit-in eksaminer den 21. december i Eksternt Regnskab (BMECV1030U) - samt den 8. januar i Finansiering - BKOMV1701U.

Vi har været i dialog med vores undervisere, samt Student Hub, som udtaler følgende: ”Eksamensformen bestemmes af den enkelte underviser i samarbejde med det relevante studienævn.” Vores undervisere udtrykker ingen bekymringer i at lave eksamensformen om, så det ligeledes matcher den undervisning, vi har modtaget – nemlig hjemme & online i trygge rammer – hvilket vi ligeledes mener har påvirket undervisningskvaliteten i en negativ retning.

Ydermere er der kommet noget corona-restriktioner fra regeringen - der henviser til, at der skal være digital undervisning på videregående uddannelser, når det er muligt. Vi kan simpelthen ikke forstå, hvordan denne forespørgsel ikke kan imødekommes og anser det dybt uansvarligt.

Vi er helt klar over, at CBS gør deres allerbedste for at stoppe spredningen af Covid-19, men taget det faktum i betragtning, at vi er over henholdsvis 50 og 100 studerende, der skal sidde i samme lokale og skrive eksamen, vil det gøre os nødsaget til at være i kontakt med hinanden, hvilket vi langt fra vil være komfortable med.

Dette er specielt med jul in mente, som ligger blot 3 dage efter eksamen i Ekstern Regnskab – hvor ingen ønsker at udsætte deres familie eller ende i karantæne efter endt eksamen. Da man først kan testes fire dage efter, at man har været udsat for smitte, kan man ikke nå at lade sig teste før juleaften, hvorfor man risikerer at smitte hele sin familie. Det virker ikke ansvarligt.

Dernæst er der usikkerheden omkring studerende i selvisolation, der kan blive nødt til at tage reeksamen, og dermed bekymringen om deres tilbøjelighed til at overholde deres selvisolation. Da de, hvis de overholder isolationskravet, kun har en mulighed for at få den ønskede karakter til at søge ind på deres ønskede kandidat. Flere af vores medstuderende har dertil givet udtryk for at de tenderer til at bryde deres selvisolation for at højne deres mulighed for en bedre karakter. 

Vi er klar over, at retningslinjerne kan overholdes i eksamenshallen – men derfor synes det, at være en unødig risiko at placere over 50-100 unge mennesker sammen til eksaminer, når det bl.a. er i mod regerings retningslinjer om forsamlingsforbud (også selvom afstandskrav osv. bliver overholdt) – specielt op til en højtid, hvor man, som sagt, ofte bruger tid med folk i risikogruppen.

 

Til vores undren over, hvorfor eksamensformen ikke ændres, og at svaret bliver ”Når kursuskataloget er godkendt og offentliggjort er jeg 100% bundet af, hvad der står i det”, hvilket synes at være direkte forkert. For foruden, at vores undervisere ikke ser et problem i dette, så er mange eksaminer for vores medstuderende på andre linjer med akkurat samme eksaminer (sit-in med alle hjælpemidler), har fået deres lavet om – ligeledes midt i semesteret. For antal, sted, kapacitet og det hele er det samme, som på vores hold – hvor det har vist sig at være muligt. Dette er ligeledes sket på baggrund af klager / henvendelser. 

 

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift HA(kom.) studerende. tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...