Øget trafiksikkerhed på Viborgvej i Karup.

Denne underskriftindsamling har til formål at sætte fokus på den manglende trafiksikkerhed på Hovedvejen igennem Karup.

På netop denne vej (Viborgvej) findes der to busstoppesteder, et på hver side af vejen, som hver dag benyttes af rigtig mange børn, gymnasieelever og voksne.

Problemet er, at der ikke i nær forbindelse med de to stoppesteder, findes et fodgængerfelt som kan hjælpe buspassagererne med sikkert, at krydse den meget trafikkerede vej. 

Samtidig ville et sådan fodgængerfelt øge sikkerheden for alle de børn der hver morgen skal krydse vejen for enten at komme fra den ene side af vejen og i skole, eller fra den anden side af vejen og over i sportshallen.

Karup har et velludviklet stisystem på begge sider af Viborgvej, som sikre at man i rig udstrækning kan færdes på mindre trafikkerede veje, på begge sider. Der mangler dog noget som kan være med til at forbinde Karup og dets stisystemer. Det ville et fodgængerfelt placeret i nærheden af de to stoppesteder på Viborgvej kunne afhjælpe. 

Afslutningsvis kan et fodgængerfelt også have en præventiv effekt på de talrige fart syndere, som dagligt suser hovedløst igennem igennem Karup. 

Du tilkendegiver med din underkskrift, at du bakker op om ønsket om øget trafiksikkerhed på Viborgvej I Karup. Dette kan ske i form af et fodgængerfelt, i nærheden af de to nuværende busstoppesteder i Karups nordlige ende af Viborgvej. 

 

"Jeg værdsætter alle som vil støtte op om denne underskriftindsamling, uanset om man er bosat i eller omkring Karup eller ej!

Tak for din tid og forhåentlig din underkskrift."

 

Med venlig hilsen

Steffen

Bosat på Viborgvej.