Nej til forringelse af klippekortordning i Glostrup Kommune

  1. Seniorhjælp.pngOnsdag den 11. december kl. 18 vil Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vedtage at Glostrups svageste ældre skal nøjes med 12 timers ekstra valgfri hjemmehjælp.

    Det er et fald fra de nuværende 26 timer om året og en forringelse på mere end 50% på det, der kaldes klippekortordningen for vores svageste ældre. Besparelsen for kommunen er på beskedne 100.000 kr. per år. Disse kunne f.eks. findes ved at begrænse rejser for kommunens politikere til diverse landsmøder.

    Hvis du også synes, at det er urimeligt, at de svageste ældre skal stå til måls for denne besparelse og skæres i en måske månedlig gåtur, så skriv under på denne underskriftindsamling.

    Underskrifterne vil blive overrakt til formanden for "Social-, Sundheds- og Seniorudvalget", Lisa Ward på kommunalbestyrelsesmødet d. 11. december.

Niels Christian Schmidt, Bylisten    Kontakt forfatteren af dette andragende