Nej tak til Simseks plan om parcelhusgrunde på AIHs landbrugsjord

Vi ønsker at gøre opmærksom på den opbakning der er i Hjortshøj imod forslaget fra B. Simsek(byrådsmedlem fra Venstre) om at udstykke dele af Andelssamfundet jorder til parcelhusgrunde. "Fjerner man vores jord, røvrender man hele Andelssamfundet" Er titlen på en nylig udgivet artikel, hvor forslaget diskuteres.

Her gives der udtryk for at det vejer højere at finde plads til nye borgere, som kan betale skat i Aarhus - end det gør at omfavne ønsker fra borgere, som har drevet udviklingen af området de sidste 29 år om at bevare Andelssamfundets jorder, som et rekreativt område.

Byens Åndehul

Vi ønsker at bevare det åndehul, som Andelssamfundets jorder er, som et rekreativt fundament for byen. Byens sjæl skal ikke lide last for udviklingsprojekter, når der findes alternative løsninger for borgere, som ønsker at flytte ud i naturskønne områder. Vi mener ikke at det er ”klog vækst” at bygge oven i det som danner fundament for borgernes velvære. Fjerner vi Andelssamfundets jorder, så fjerner vi også det som gør byen et attraktivt sted at bosætte sig med sin familie.

På det vedlagte billede, ses det omtalte areal markeret med lyserødt - hvor Andelssamfundet grænser sig op ad fra venstre.hjortshøj_planer.png

Bevar Byens Personlighed

Det unikke ved Hjortshøj er byens personlighed. Vi står sammen om udvikling af tiltag, som vi mener skaber stor værdi for beboere. Byens DNA ligger i området og borgerne på tværs af hele Hjortshøj føler ejerskab over Andelssamfundets jorder. 

Sammenhold, ejerskab og samskabelse er Hjortshøjs identitet. Flere beboere i Hjortshøj er afhængige af det bynære, økologiske landbrug, som ikke blot har til formål at inkludere borgere, men som også med succes drives af frivillige.

Det idylliske stykke jord agerer som et åndehul for de borgere, som har behov for at stresse af og for dem som vil nyde friluftslivet med deres nærmeste. Siden forslaget om at omdanne området til parcelhusgrunde, så dagens lys - har flere borgere skrevet deres egne fortællinger om hvor bevarelsesværdigt de mener arealet er og hvor stor en værdi det tilfører Hjortshøj. Dette indikerer at det er et stort ønske at bevare området som et samskabelsesprojekt, inklusionsprojekt og en fælles eje for områdets beboere.


aih1.jpg

aih101.jpgaih41.jpg

 

 


Viktoria Magnusdottir    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Viktoria Magnusdottir vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...