NEJ TAK! TIL HØJT BOLIGBYGGERI PÅ TULIPGRUNDEN I BRABRAND

Kære Brabrand borgere med flere. 

Støt os ved at afgive jeres underskrift og gerne også jeres kommentar.

 

NØDRÅB !! Vi ønsker maximalt 8,5 meter højt byggeri, alt inklusiv.

 

Kære Aarhus Kommune

Vi er glade for at Tulip-grunden skal udnyttes til boligbyggeri frem for at stå forfalden hen – Men forslaget til lokalplan nr. 1029 om at bygge 16 meter højt boligbyggeri er helt uacceptabelt over for de omkring boende beboere og Brabrand borgere i øvrigt.

I lokalplanforslaget stopper det jo heller ikke ved den 16 meters bygningshøjde, for lokalplanen giver ud over den 16 meter høje bygningshøjde også tilladelse til yderligere at opføre værn og anden tekniske installationer i en højde af 2,5 meter på 25% af tagfladen. Bygningerne kan således komme til at fremstå som 18,5 meter høje.

BEMÆRK! 

Vi taler ikke bare om en enkelt høj bygning.
NEJ, det er A. Enggaards plan at bygge 8 høje bygninger - den ene større end den anden.

Som borgere i Brabrand påpeger vi:

INGEN af de tilstødende lokalplaner tillader byggeri over 8,5 meter, hvorfor så lige netop på Tulipgrunden, hvor generne er størst?

Uanset hvor Aarhus Kommune og A. Enggaard bliver enige om, at det høje byggeri skal placeres på Tulipgrunden, så vil det altid være til skade for nogen.

Så hvorfor ikke skabe et godt boligområde til fordel for alle, ved at bygge maximalt 8,5 meter i højden, alt inklusivt.

ALT INKLUSIVT = Ingen øvrige bygningsdele må rage højere end de 8,5 meter.

Vi accepterer bevarelsen af den eksisterende fabriksbygning, som har en højde på cirka 16 meter, men ikke at man ønsker at plastre den østlige ende af Tulipgrunden til med yderligere 8 højhuse.

De 8 højhuse vil få alt for meget indsigt på de øvrige huse og grunde omkring.

Afslutningsvis vil nedbringelse af byggehøjden til de 8,5 meter også alt andet lige gavne den trafikale problemstilling i positiv retning.     

 

Med venlig hilsen

Borgergruppen på Dyssehøjvej

 

 

Link til nyttige dokumenter i sagen:

Forslag til Lokalplan nr. 1029 med Miljørapport

Udkast til udbygningsaftale

Forhøring om ændring af kommuneplanen

Høringssvar

Besvarelse af høringssvar


Borgergruppen på Dyssehøjvej    Kontakt forfatteren af dette andragende