Kritik af nedskæringer på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU

Teksten her er et debatindlæg, der bliver sendt til Altinget på vegne af x antal medarbejdere fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (uden navns nævnelse). Vi opfordrer dog studerende og i det hele taget alle, der er interesserede i at ytre deres kritik af nedskæringerne, til at underskrive!

Det er afgørende for et demokratisk og velfungerende samfund, at der fortsat uddannes humanister og samfundsvidenskabelige kandidater med stærke refleksive og analytiske kompetencer. Ligeledes er det afgørende for den regionale udvikling, at samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser fastholdes i Nordjylland.

Den 26. november kunne man på Altinget læse et debatindlæg skrevet af Per Michael Johansen og Mette Fjord Sørensen, hhv. rektor, Aalborg Universitet og chef for videregående uddannelser, forskning og mangfoldighed i DI. I indlægget argumenterer AAUs rektor og DI for vigtigheden, at ”også humanister og samfundsvidenskabelige kandidater uddannes med kompetencer inden for STEM - 'Science, Technology, Engineering and Mathematics'”. De beskriver, hvordan ”den teknologiske udvikling er med til at forandre verden med hidtil uset hast og giver nye muligheder, som vi skal gribe, samtidig med, at den skaber nye udfordringer, vi skal tackle”. Danmark halter angiveligt stadig bagud i forhold til denne udvikling, og der er ”stadig stor mangel på medarbejdere, der har taget en STEM-uddannelse”. Kandidater fra STEM-uddannelserne er mennesker, der kan se muligheder i teknologien, udvikle nye løsninger og skabe store danske virksomhedssuccesser. Som eksempler nævnes Gomspace, en børsnoteret producent af bl.a. nanosatellitter, og Netcompany, der leverer forretningskritiske IT-løsninger.

Når man læser debatindlægget fra AAUs rektor og DI, får man let tanken, at samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser er overflødige i en moderne verden. Men heldigvis understreger rektor for hele AAU, at det ikke betyder, at ”vi kun skal uddanne inden for STEM. Det betyder heller ikke, at humanister og samfundsvidenskabelige kandidater ikke er vigtige”. Humanister og samfundsvidenskabelige kandidater er nemlig dem, der kan ”vurdere de etiske, moralske og sociale implikationer af de nye teknologier. For de nye teknologier er naturligvis ikke kun forbeholdt it- og teknologieksperter ”. De nye teknologier sætter således, ifølge rektor og chefen fra DI, den forsknings- og uddannelsesmæssige dagsorden, og de reducerer dermed humaniora og samfundsvidenskab til et appendiks til det teknologiske område og underkender vigtigheden de uddannelser, der ikke direkte har STEM som kernekompetence. Eksempelvis uddannelsen til socialrådgiver, psykologiuddannelsen og uddannelsen i offentlig forvaltning, politik og administration, for blot at nævne nogle stykker.

Denne udmelding kommer på et tidspunkt, hvor medarbejderne på det humanistiske og samfundsvidenskabelige fakultetet allerede mærker konsekvenserne af denne måde at tænke uddannelse og forskning på. Aalborg Universitet skal spare 67 mio. kroner, og mere end 50 pct. (37,9 mio.) af besparelsen hentes hjem alene fra det samfundsvidenskabelige fakultet – et fakultet, der står for ca. 12 pct. af universitets samlede budget, men som samtidig står for at uddanne en tredjedel af AAUs studerende, og dermed er det største fakultet målt på uddannelse. Det samfundsvidenskabelige fakultet er således af rektor blevet pålagt at betalte hovedparten af den samlede regning. Besparelserne på Aalborg Universitet skyldes dels færre studerende pga. politisk vedtagne dimensioneringer af uddannelser og dermed lavere uddannelsesindtægter samt omprioriteringsbidraget på to pct. Men de store besparelser, der rammer det samfundsvidenskabelige fakultet, skyldes primært en ny internt vedtaget budgetmodel.

Denne nye interne budgetmodel skal skabe incitament til at hjemtage flere eksterne forskningsmidler, og indfører derfor mindre beskatning på denne form for indtægter, mens beskatningen øges på indtægter fra uddannelserne. Dvs. at modellen belønner de naturvidenskabelige og tekniske fakulteter, de såkaldt ’våde områder’, som pga. deres forskningsområde har væsentligt større muligheder for at hjemtage eksterne forskningsmidler. Det bemærkes da også i referatet fra et bestyrelsesmøde den 5. marts 2018, at modellen ”kan være til ugunst for de tørre områder”, dvs. det humanistiske og samfundsvidenskabelige fakultet. Men ifølge referatet pointerer rektor, at ”det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at der ikke er fagmiljøer, der som konsekvens af en ny budgetmodel efterlades i en økonomisk uholdbar situation”.

Ikke desto mindre tyder de nyeste opgørelser på, at de tekniske fakulteter (ingeniørerne) vinder stort på den nye budgetmodel, mens de samfundsvidenskabelige institutter i løbet af få år efterlades på fallittens rand, hvis der ikke kompenseres. Det betyder, at rektor har lagt en kurs for universitetet, som langsomt men sikkert reducerer det samfundsvidenskabelige fakultet, dets uddannelser og forskning. 

De etymologiske rødder i ordet universitet er det latinske universitas, der betyder helhed. Med den nye budgetmodel er rektor er i fuld gang med at skabe et AAU, der mister sin helhed og dermed sin relevans og værdi for hele samfundet. Forskningens værdi opfattes primært som økonomisk værdi for det private erhvervsliv, og vi ikke bare frygter, men kan allerede se, hvordan årtiers arbejde for at komme ud af en position som et professionsrettet ”universitetscenter” går tabt. Det AAU også står for; grundforskning, teoriudvikling og fremragende forskning på internationalt niveau, kommer helt i baggrunden.

I det store billede handler samfundsvidenskabernes selvstændige rolle om at frembringe væsentlig forskning af høj kvalitet, der har en samfundsmæssig betydning, og som bidrager til den demokratiske samfundsdiskussion af væsentlige samfundsmæssige og sociale udfordringer og problemer. Forskning, der bidrager til vidensskabelse og -udvikling  i civilsamfundsmæssige, offentlige og virksomhedsmæssige sammenhænge på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau.

Særligt dybt i samfundsvidenskabens DNA, ligger den kritiske forskningstilgang, som ikke alene imødeser omgivelseskrav- og tendenser, men netop også søger at beskrive, påvirke og problematisere dem. Forskningen skal medvirke til at sætte nye samfundsdagsordener, påvirke samfundets selvforståelse og insistere på en demokratisk debat/dialog.

Ser vi på udviklingen på AAU med regionale briller, er tilstedeværelsen af samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning og uddannelser i Nordjylland afgørende for såvel ungdommens uddannelsesmuligheder, som for det nordjyske arbejdsmarked. Uden brede samfundsvidenskabelige uddannelser i Nordjylland vil en del af de nordjyske unge være nødsaget til at vælge mellem at fraflytte regionen for at uddanne sig i København, Århus eller Odense eller opgive ambitionen om den uddannelsesretning, de har interesse og flair for. Det ved vi, for det første skaber en social ulighed i unges muligheder, da de mest ressourcestærke unge er mest tilbøjelige til at flytte sig geografisk langt efter uddannelsesmuligheder. For det andet ved vi også, at når de studerende først er fraflyttet regionen, vender mange ikke hjem igen efter endt uddannelse. Det vil i sagens natur få konsekvenser for mulighederne for at rekruttere kvalificeret og uddannet arbejdskraft i Nordjylland. Fastholdelse af brede og forskelligartede uddannelsesmuligheder i alle landets regioner, handler således i lige så høj grad også om at sikre regional udvikling og mindske en social skævridning mellem landsdele.

Vi mener, det er afgørende for et demokratisk og velfungerende samfund, at Aalborg Universitetet fortsat uddanner humanister og samfundsvidenskabelige kandidater. Beslutningen om en ny budgetmodel, synes ikke at have været drøftet til bunds med hverken AAUs bestyrelse eller de demokratiske organer, hvor institutter, medarbejdere og studerende har mulighed for at udøve indflydelse. Der har derfor ikke været en egentlig drøftelse af rektors ensidige prioritering af specifikke forsknings- og uddannelsesområder over andre, der efterlader det samfundsvidenskabelige fakultet i en helt uholdbar økonomisk situation. På kort sigt betyder det fyringer og nedskæringer på fakultetets uddannelser, hvilket på længere sigt bl.a. har konsekvenser for mulighederne for at rekruttere kvalificeret og uddannet arbejdskraft i regionen. Derfor bør drøftelser om AAUs prioriteringer tages åbent i de demokratiske organer på universitet såvel som i en bredere samfundsmæssig debat.  

Medarbejdere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU    Kontakt forfatteren af dette andragende