Høringssvar på helhedsplanlægning for Tangkrogområdet, Aarhus
Aarhus kommune har udarbejdet en supplerende høring omkring 3 forslag for helhedsplan for Tangkrogområdet. Link til de 3 forslag fra Aarhus kommune.
Der henvises til alternativ 1 og hovedforslag i det efterfølgende. Disse forslag er beskrevet i linket fra kommunen.
Hvis du er enig i at alternativ 1 er den bedste løsning på udvikling af Tangkrogen bør du overveje at underskrive nedennævnte høringssvar.
Sidste frist er søndag den 7. oktober 2018 kl. 15.00.
Nedenfor det høringsvar der afgives:
Høringsvar vedr. Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet.
Det anbefales at alternativ 1vælges af følgende grunde:
- Landskabsmæssigt er der mere luft og vandgennemstrømning ind til bunden af Tangkrogen i dette forslag end hovedforslaget. Dermed en bedre vandkvalitet for de badende og større udsyn over havet, når man bevæger sig på langs Strandvejen fra byen og ud mod skoven.
- Rensningsanlægget placering på havnen med en mindre kontaktflade mod lystbåde havnen vil minskes gener for gæster i området.
- Den rekreative værdi langs Strandvejen og Tangkrogen bevares.
- Byens spejling i vandet fra strækningen langs Strandvejen bevares bedst med den større vandflade som alternativ 1 giver.
Det anbefales at hovedforslaget IKKE gennemføres, af følgende grunde:
- Tangkrogen vil komme til at blive indeklemt af lystbådehavnen.
- Området på vandet langs Strandvejen bruges ofte til sportsaktiviteter som svømning, dykning og bræt sport. Indsejlingen til lystbådehavnen, vil gøre farvandet farefuldt for førnævnte aktiviteter.
- Tilsanding af det inderste af Tangkrogen vil højest sandsynlig blive forøget, da vandgennemstrømningen begrænses betydeligt med forslaget.
- Det frie udsyn over bugten begrænses yderlige fra Tangkrogen med hovedforslaget og det rekreative element blive mindre for den bynære strand.
Alt i alt er det vigtigt, at bevare den rekreative værdi på strækningen langs Strandvejen og i Tangkrogen. Værdien ligger i både at bevæge sig i området og benytte vandet i området. Samtidig bør vandmiljøet bevares ind til Tangkrogen, således at der er frisk vand ved Tangkrogen og dyrelivet med marsvin stadig kan opleves.
Kystdirektoratet bør vurdere vandmiljø og natur indgriben ekstra i forhold til hovedforslaget.
Det anbefales på det kraftigste at byrådet og kystdirektoratet vælger alternativ 1 af ovennævnte grunde.
Peter Sørensen Kontakt forfatteren af dette andragende
Forfatteren af denne ansøgning har lukket denne ansøgning.Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har fjernet underskrivers personoplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |