hesteitrafikken

Når man læser alle jeres kommentarer, ser det ud, som om problemet primært er, at vi SKAL være på kørebanen og betragtes som et køretøj. Vi galopperer eller traver ikke på asfalt, så vi er derfor langsomme og generer trafikken, der må udenom. Mange af os vælger derfor cykelstien, hvis der er en sådan, selvom vi ikke må.

Jeg har en lillebitte hestevogn og en lille shetter, så jeg kan komme ud og handle, køre på genbrugsstationen eller anden transport og vil selvfølgelig også gerne bare køre til stranden eller hyggeture.

Jeg kører med hjertet oppe i halsen, fordi jeg er bange efter bilulykke. Heldigvis er min lille hest ikke bange for noget som helst, tværtimod vrinsker hun pavestolt og selvbevidst: Her kommer vi!

De allerallerfleste bilister smiler og vinker, sætter farten ned eller holder helt stille for at hilse på os. Men vi har oplevet flere vanvittige situationer som jeres. Vælger at glemme dem såvidt muligt og glæde mig over de gode oplevelser. Men er godt klar over, at det er med livet som indsats at man bevæger sig ud i trafikken. Det gælder jo også alle pendlerne, der kører lange afstande hver eneste dag, for ikke at tale om vores skolebørn, der cykler til skole.

Vi skal passe på hinanden og være mere bevidste om, at der er levende, sårbare mennesker omkring os