Hasseris, bevar mig vel - protest mod lokalplan og kommuneplantillæg

Poul Houman Andersen

/ #21 Hasserisvej bliver til en korridor

2014-05-18 15:33

Hvis udviklingen fortsætter, bliver Hasserisvej til en korridor og mister sit åbne og grønne præg, som vi alle nyder i disse måneder (maj). Gives der efter for dette byggeri, er der åbnet op for nye, lukrative udstykninger af etageejendomme, med lejligheder. Dynamikken kendes fra bl.a. New York: En villa rives ned og erstattes med en etageejendom. Naboernes ejendomme mister efterhånden værdi og det kan bedre betale sig at sælge grunden til etagebebyggelse. Cyklus gentager sig fordi markedet for denne slags boliger er særdeles attraktivt, men fra et arkitektonisk og æstetisk synspunkt er det en ødelæggende udvikling.