Stop lukning af børnehjertekirurgi på Skejby
Kontakt forfatteren af dette andragende
Det er helt forkastelig at de overhoved overvejer en sådan beslutning som tydeligvis ikke vil gavne andet end pengekassen. Det vil tvært imod gøre det hele meget mere besværlig og hårdt for største delen af patienterne og deres familier, som vil blive afskåret fra at kunne ha sine pårørende i nærheden i de svære situationer de står i.
Jeg er mor til en pige, som blev født med hjertefejl og vi er bosidddende i København og hun blev derfor opereret på RH. Vi var indlagt 2 gange a hhv 3½ måned da hun var nyfødt og 1½ måned, da hun var godt tre år. Under de to indlæggelser blev vores datter opereret ialt 4 gange i hjertet. I forbindelse med sidste omgang blev vi sidenhen overført til en anden hospitalsafdeling, hvor vi var indlagt yderligere 4 måneder til genoptræning for hjerneskade.
De lange indlæggelser er virkelig belastende for en familie og det betyder alt, at man kan forblive forholdsvist tæt på sit netværk. Vores netværk kunne bistå os undervejs med at lave mad til os, hjælpe os med vores ældste og raske datter og komme og besøge os, så vi ikke gik helt til i hospitalskuller. Vi kunne holde familien forholdsvist samlet og det var overskueligt at tage hjem undervejs.
Man er ubeskriveligt skrøbelig under de her svære og langvarige indlæggelsesforløb. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være, som bosiddende i Jylland at skulle forberede sig på at rejse til Kbh for at få sit barn opereret. Muligvis er det "bare tal" for jer, der tager beslutningerne. Men for os familier er det liv og død.
Det er vores syge børns hjerter og det er vores familiers hverdage, der bliver berørt i helt ekstrem grad. I må ikke være blinde for betydningen af, at være væk hjemmefra: ofte bliver vi forældre nødt til at dele os, så den ene er på hospitalet og den anden er hjemme hos de andre søskende. Søskende må indstille sig på ikke at være samlet. Og ofte er det virkelig langvarige indlæggelser. Tag ikke fejl, af at nogle kan være indlagt i virkelig lang tid. Betydningen for sådan en flok søskende er enorm, hvis ikke de let kan komme til at være sammen i et langvarigt forløb.
At være indlagt er i sig selv belastende: det er et kæmpepres, det er dyrt for familierne (og nej, vi får ikke dækket alle udgifter!) og logistisk er det meget svært at få det hele til at gå op.
Der er rigtig mange brikker I skal være opmærksomme på, når I lægger det her puslespil.
Vær varsomme og vise.
Mvh Birgitte Vestergaard, mor til Rose som gennemgik 4 operationer for HLHS og som ikke har overlevet sin hjertesygdom.
Tænk på afstanden hvis man Eks. Bor i Skagen.......
Burde kunne straffes.
En afdeling med ekspertise etc. må ikke nedlægges.
Det betyder ekstremt meget for de berørte familier, at der er nærhed rent geografisk, da der er tale om familier, der skal fungere både på hospitalet og hjemme på bedst mulig måde.
Rigshospitalet kan centralisere de afdelinger de er stærke på. Som cancer, øre-hals, mave-tarm, andre børne afdelinger. Men ikke børne hjerte. Der er Skejby klart førende.
Vi skal heller ikke flytte alt i Danmark til København..
Skejby Børnehjerte afdeling er top international standard. Lad den bestå som Danmarks Center for hjertebørn. Eller lad begge være. Lyt til hjertebørnene og ikke politikere. Når Danmark endelig er førende, så skal vi ikke nedlægge det. Vi skal redde liv. Ministeriet for Sundhed hedder nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det er ikke alle alvorlige sygdomme man kan centralisere eller forebygge. Ud i landet med politikerne..ud til folket..
Skal der kun være 1 hjertecenter for børn i Dk ligger det mere centralt for hele landet i Skejby end i Kbh. Det er hjerteløst at skabe så enorm en afstand mellem familie og det syge barn og afstanden for de der bor i det nordjyske er jo helt igennem urimelig hvis det placeres i Kbh. Hvordan skal den øvrige familie få det til at fungere. Et så sygt barn har brug for sin familie for at komme sig hurtigt. De jyske kompetencer lyder jo heller ikke til at fejle noget. Har oplevet det på tæt hold hos en sød kollega. Så vælg nu det rigtige for de uheldige børn og deres familier der rammes af hjertesygdom. Placer det centralt ❤️❤️❤️
Jeg er hjertebarn blev selv opereret på Skejby da jeg var et år for 28 år siden og det fungere endnu og for 2 år siden fik jeg pacemaker på skejby og nu går jeg som tømrer og er med til at bygge det nye skejby universitets hospital...
| This discussion has been closed. |