Stop brud på børns rettigheder!

Kira svarer

Hej Michael

Tak for at vi sammen kan hjælpe "BørnsVilkår" og "RedBarnet" med at få sat større fokus på de børn, hvis smerte hver dag skjules for omverden og i nogle tilfælde med Statens hjælp.
Jeg er personligt "bisidder" i en sag, hvor to børn har fået frataget retten til at se deres elskede halvsøster og mor. Dette er sket fordi faren har kørt en fuldbyrdet chikane mod moren, som derved er blevet forældrefremmedgjort på baggrund af de to børns 2 x 1/2 times samtale med sagkyndige fra Statsforvaltningen. Disse to samtaler har ligget med 4 måneders mellemrum og begge fortaget uden at de har været hjemme hos moren.
Op til nr.et samtale var de to børn holdt hjemme fra skole i en hel måned, fordi de var bange for at moren ville bortføre dem
Lige inden nr. to samtale havde de to børn 5 x 2timers overvåget samvær med moren og halvsøsteren, der af overvågningspersonen blev betegnet som at være gode og vellykket møder mellem dem.
I nr.2 samtale siger begge børn endda nogle positive ting ved moren og søsteren og hjemmet hos dem.

Faren fik dog kæmpet imod ved at modsige dette, med at de to børn angiveligt skulle have sagt at de var bange for moren og søsteren og den overvågende person/sagkyndig.
Børnene skrev efterfølgende et brev, hvori mange grimme beskyldninger og at de er bange for at moren skal bortfører dem.

Skolen deltager ligeledes i at opretholde farens krav om at de to børn ikke har godt af at se deres søster, som går i samme skole nogle klasser over dem. Hun er 14 år og er en velfungerende og glad pige, dog meget tynget af at have "mistet" sine elskede bror og søster samt at opleve at systemet ikke passer på hende og hendes to søskende.

Ja vi ved at ca. 1-3 sager som denne opstår hverdag, hvor den ene forældre fremmedgøres og børn mister retten til både at se den ene forældre, men også til at få hjælp i sådanne brud og hvad er værre at blive krænket af den forældre den anden forældre, som her i overstående sag.

Moren kæmper alt hvad hun kan med advokat mv., men kan derudover kun håbe på at dem med det overordnet ansvar (staten) så tager hånd om hendes børn og hjælper dem i deres splittelse.
Hun frygter for deres psykiske tilstand, og føler deres smerte. Den de gennemgår for at "gøre som far siger" og glemme deres tryghed og kærlighed til deres mor og søster.

To ellers fantastiske børn der det meste af deres levetid indtil for 1 1/2 år siden har boet mest med deres mor og søster.

Så tak for at udbrede de stakkels børns rettigheder. Hvor er kommunen/ staten der skal hjælpe dem?

De bedste hilsner

Anette Kaas