Minimumsnormeringer NU!

Det er stressende for de voksne, når de føler, at de ikke kan nå det de skal, alt fra at have tid sammen med børnene til alt det praktiske der også følger med. Stress smitter - også på børn.

Vores børn har brug for voksne der ser dem, det er for dyrt at sparre på børneområdet. Børn har brug for voksne, hvad enten de er udadreagerende eller stille. Flertallet af børn befinder sig i lang tid i børnehave/ vuggestue fordi vi forældre skal nå en arbejdsdag.... så derfor er det på sin plads at give børnene et godt børneliv der!! 

Og jeg bryder mig ikke om de dejlige unger "må klare sig selv" i en konflikt, fordi der ikke er en voksen der er med til at hjælpe med læringen, hvordan man kan gøre ved konflikter. Mangel på voksne er slet ikke optimalt, det har en direkte effekt på børnene.

En minimums normering giver bedre arbejdsvilkår både til voksne og til børnene (i deres læreprocesser).

Idet jeg selv er pædagog og mærker på egen og børnenes krop og sind hvilken undergravende betydning det har - når jeg ikke har tid til at bruge tid til de enkelte børn som kommer og vil i kontakt.

Fordi at der er brug for en normering så vi sikre nærvær og optimal udviklingsstøtte af vores små børn

Jeg er selv pædaogoger og har været det i 14 år. I min tid som pædagog er der blevet færre og færre hænder, samtidig med at vi løbende er blevet pålagt flere og flere praktiske opgaver, i form af dokumentation mm. Dette kan ikke blive ved, det skær mig i hjertet, når vi gentagende gange skal træffe valg om hvilke barn der har mest brug for hjælp..fx.  

Hvem har slået sig mest, hvor alvorligt er det, kan det vente lidt, for der er et barn der græder, da det er kommet til at tisse i bukserne igen, eller det barn, som lige er kommet fra tandlægen og er meget ked af, at mor skal skynde sig tilbage på arbejdet. Jeg kunne nævne mange flere eksempler på situationer, hvor vi er alene på stuen og skal træffe lignende valg. Det anbefales endvidere at vi går fra i mindre grupper med børnene, hvilket jeg bestemt er enig i, men hvis man kun er 4 på arbejde til 43 børn, hvoraf de 3 er inklutionsbørn, som ofte har brug for 1 til 1 kontakt med en voksen, så er sørme svært at indfri. 

Jeg er selv ramt at stress og er nu tilbage på arbejde på halv tid, flere af min kollegaer har også været sygemeldte, det kan da ikke blive ved.

Hvad er det for børn der kommer ud af den normering vi byder dem? Går nogle mon tabt? - og i så fald hvad koster det samfundet på lang sigt? 

fordi det er en uhyre relevant underskriftindsamling. Politikere sover "i timen" og har åbenbart trods forskningens og pædagogers tilkendegivelser ingen forståelse eller reel handling omkring minimumsnormeringer, virkelig ærgeligt og skræmmende.

fordi at normeringen daginst. er al for dårlige , og pædagoger over hele landet både fysisk og psykisk bliver sygemeldt med diverse arbejdsrelateret sygdomme.

Fordi vi ikke kan bære at have så lav en normering uden både voksne og børn bliver syge

Jeg arbejder i en vuggestue , vi er tre ansatte til femten børn og vi skal dække en åbningstid på ti en halv time dagligt. det betyder at det for det meste kun er i tidsrummet 9.30 - 12.00 vi er tre til til de 15 så ingen tvivl om at det er begrænset hvad vi når ud over omsorgsdelen, spise , skifte bleer og putte børnene. Støtten til barnets personlige udvikling kommer sidst.

Som pædagog gennem over 30 år kan jeg jo både se og mærke de nedskæringer der er kommet gennem årene - og hver gang har vi sagt "nu kan vi ikke skære mere"

Jeg arbejder som pædagog og er mor til to børn.

fordi der er for lidt personale til børnene

personale og ungerne fortjener det

jeg arbejder selv som pædagog i en vuggestue. kender problemet med manglende personale i hverdagen. ferier og fridage/sygdom er et helvede for dem der er tilbage på jobbet. har selv haft stress og har haft kraftig tendens til det igen i øjeblikket. jeg ser ikke aller børn hver dag - dem der laver mest uro får mest opmærksomhed desværre. projekter og aktiviteter laves med venstre hånd der er ikke tid til at lave det ordentligt. børnene jappes igennem de forskellige aktiviteter så kabn forældrene da ikke sige at børnene aldrig får noget med hjem. men ikke mange har det sjovt og hyggeligt. vi lever for de dage hvor der er mange børn fraværende pga. sygdom eller ferie.

Fordi jeg har en dagligdag hvor vi er 3 voksne i tidsrummet 9.30 - 12.00
til 12 vuggestuebørn og resten af dagen er vi 2 voksne og til sidst 1.
Jeg er på en daginstitution der har døgnåben i en pendler kommune, dvs. stort pres over hele dagen.

Børnene er vores fremtid. De fortjener de bedst mulige forudsætninger for at kunne trives og udvikle sig optimalt. Rent økonomisk vil der også være en gevinst hvis der er nok personale til at tage drage omsorg om og tage vare på de udsatte børn og unge. Håber at der vil blive lyttet til ønsket om nomering.

FORDI JEG ER PÆDAGOG1

Når man har et samfund, som fungerer ved at børnene er uhyggeligt mange timer i institution - så må man som samfund også sørge for ordentlige forhold - selvom en minimumsnominering slet ikke er nok,(med mindre den blive sat meget højt) så er det et skridt på vejen

Fordi det er så vigtigt med minimums normeringer når vi arbejder med børn og fordi vi har været ramt af nedskæringer i mange år!!!! Politikerne fatter ikke vores opråb og burde selv stå på gulvet og opleve det stress og hårde arbejde vi udsættes for!

Fordi jeg er pædagog i en vuggestue, og har bare idag arbejdet 9 timer og vi var 2 pædagoger til 11 børn, hvor 3 er under et år. Dette var pågrund af en syg kollega.

Pædagogik fandtes meget langt væk idag og vi legede brandmænd, hvor vi skulle undgå ildebrande. 

Normalt er vi 2 på 37 og 1 på 30. Men det er ikke nok!!!!!

Jeg oplever hver dag børn, der må klare sig selv i umulige situationer - fordi der er ALT FOR FÅ voksne omkring dem.
Jeg bliver seriøst bekymret for den overvejende mangel på guidning i barndommen hos den kommende voksengeneration.

Det er for svært at nå kerneopgaven, nemlig det gode børnliv. Der er ingen sikker opbakning fra lederne: presset på økonomien, ses de skære i personaletimer, opnormere børnantallet og spare nedslidende meget på vikarbudgettet.

Jeg skrev under for mine to guldklumper Agnes og Elisabeth, og for de dygtige pædagoger og medhjælpere der hver dag gør deres bedste!

Jeg er pædagog i en vuggestue, og kan se at den dårlige normering og evige besparelser går ud over børnene.