Fordøm Erdogan og Aliyevs krigshandlinger mod befolkningen i Nagorno-Kharabakh!
Kære alle
Vi har brug for hjælp!
Vi ønsker jeres underskrifter for at gøre opmærksom på de rædsler den fredelige befolkning i Nagorno-Kharabakh (Artsakh) udsættes for af Erdogan og Aliyev! Vi ønsker at opfordre udenrigsminister Jeppe Kofod til handling!
Situationen i Artsakh lige nu
- Den 27. september indledte Aserbajdsjan en uforholdsmæssig aggressiv militær offensiv mod befolkningen i Artsakh. Dette efter 27 års våbenhvile afbrudt af enkelte skudvekslinger ved grænsen.
Denne hændelse er anderledes end de tidligere. Denne gang står armenierne alene og risikerer fordrivelse og etnisk udryddelse igen.
- Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets præsident, har meddelt sin uforbeholdne militære og moralske støtte til Aserbajdsjan. Tyrkiet er NATOs andenstørste militærmagt. Erdogan har udtalt, at de ikke trækker sig, før hele Artsakh er erobret af Aserbajdsjan. Vel at mærke UDEN de herboende 150,000 armeniere. Flere kilder bekræfter nu brug af syriske jihadister i kampene, som er sendt fra Tyrkiet.
- Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, har udtalt, at befolkningen vil blive ”jaget ud som hunde”.
Hvorfor kæmper armenierne for Artsakh?
Befolkningen i Armenien og Artsakh er bange. Denne konflikt trækker lange sorte streger tilbage i historien til 1915. Her begik Osmannerriget – det nuværende Tyrkiet – en systematisk udrensning af armeniere, hvor 1,5 millioner blev dræbt. I dag betegnet som det armenske folkedrab.
Måske det lyder usandsynligt i dine ører. Men i juli 2020 udtalte Erdogan, at han ville gøre ”sine forfædres arbejde færdig”. Armenien og Artsakh frygter derfor endnu en etnisk udrensning – denne gang udført af diktatorerne Erdogan og Aliyev. Begge har siddet på deres poster i 17 år.
- Armenien og Artsakh er blevet kaldt ”Europas yngste demokrati” og ønsker kun fred. Artsakh forsøger blot at udleve sin ret til selvbestemmelse.
- Artsakh har i over 2500 år været beboet af armeniere. Hundredvis af armenske kirker, klostre og gamle fæstninger vidner om dette i landskabet. Efter sovjetisk overtagelse i 1926 blev Artsakh – trods massive protester - tegnet ind i den nye aserbajdsjanske stat af Stalin.
- I 1988 afholdtes en folkeafstemning i Artsakh og 98% af befolkningen stemte for at blive genforenet med Armenien. Dette blev ikke accepteret af Aserbajdsjan. I årene efter udkæmpedes en meget blodig krig. Der blev forhandlet våbenhvile, som har varet indtil nu.
Den aktuelle situation er markant anderledes end tidligere.
Rusland er passive efter et forgæves forsøg på våbenhvile og Artsakh kan ikke regne med at Putin kommer dem til undsætning. De sidste uger har Aserbajdsjan gentagne gange anvendt klyngebomber og avancerede dronesystemer mod civilbefolkningen med talrige dødsofre til følge. Dette er i strid mod international humanitær lovgivning. Over halvdelen af befolkningen er allerede fordrevet.
Fremtiden for Artsakh
Befolkningen og regeringen i Artsakh ønsker varig fred. De har flere gange tilkendegivet deres velvilje til at indgå i våbenhvile og indlede fredsforhandlinger. Aserbajdsjan har hidtil afvist alle forsøg på fredsforhandlinger.
Med dette brev og de indsamlede underskrifter ønsker vi, at udenrigsminister Jeppe Kofod
- Samarbejder med EU for en permanent våbenhvile og varig løsning af konflikten
- Fordømmer Aserbajdsjans aggressioner og indblanding fra NATO-medlemmet Tyrkiet inkl. brug af syriske lejesoldater
- Arbejder for at befolkningen fra Artsakh har repræsentanter med ved forhandlingsbordet
- Indfører sanktioner mod de to diktaturstater inkl. 1) Indefrysning af økonomiske midler og forbud mod at stille midler til rådighed for visse fysiske eller juridiske personer, enheder og organer; 2) Indrejserestriktioner
Med venlig hilsen
Fredsbevægelsen Fred i Artsakh
Fredsbevægelsen "Fred i Artsakh" Kontakt forfatteren af dette andragende