Forældrenes kritik af forslag om besparelser på Holbæk By Skole

Kære forældre på Bjergmarken.  

Vi skriver til jer på baggrund af den seneste debat vedr. Bjergmarkskolen og økonomien i skoleåret 21/22.

Efter en del hårde økonomiske år for skolerne i Holbæk Kommune, har der været positive ord og løfter fra politikerne i Holbæk, ikke mindst økonomisk, da der tilføres 34 millioner til skoleområdet.

Det kan dog konstateres, at der fortsat er grund til usikkerhed for børnene i Holbæk By. I det første år af den nye tildelingsmodel tilfalder der ingen ekstra penge til Bjergmarken, Absalon eller Orø skole.

I medierne kan man læse at børn i det gamle distrikt Holbæk By, står overfor en forringelse på 3,5 millioner i det kommende skoleår – dog med udsigt til flere penge i 22/23.

Altså, får vi skåret i budgettet, mens de andre skoler får tilført penge. Det må være muligt at lave en mere retfærdig fordeling.

Vi ønsker at spørge politikerne om det kan passe, at vores børn – som udgør 30 % af børnene i kommunen - skal opleve store økonomiske forringelser i skoleåret 21/22?

Kan det fortsat passe, at der skal være usikkerhed om politikernes ønske om at styrke folkeskolen for alle børn?

Og skal vi forældre være utrygge ved at støtte op om en vigtig sag, ved at sende vores børn i folkeskolen?

Vi håber I vil skrive under på, at politikerne ikke må glemme de 1000 børn på Bjergmarkskolen, når folkeskolen skal have et løft?  

Håbefulde hilsner, Forældregruppen i 1.c.

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Pernille Lehmann tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...