DR: Overhold jeres public service-kontrakt
Denne underskriftindsamling er et opråb fra beboere i Danmark. Vi kræver, at DR lever op til sin public service kontrakt og demokratiske forpligtelse ved dagligt at dække Israels besættelse og massemord på befolkningen i Palæstina. Et massemord, der udføres med våben finansieret af Danmarks indbyggere.
DR og deres journalister har et ansvar for at dække alle begivenheder upartisk uanset den politiske linje blandt Folketinget og personlige holdninger blandt deres medieledelser. Vi kræver, at DR opfylder den gældende kontrakt og overholder deres presseetiske forpligtelse for daglig produktion af objektiv journalistik.
1. “DR har et særligt ansvar for at tilbyde public service-indhold af høj kvalitet til børn og unge og bidrage positivt til deres udvikling.”
2. "Formålet med DR’s public service-virksomhed er at styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund,"
3. “DRs formål er at fremme viden og forståelse,”
4. “.. og at styrke ligestilling og mangfoldighed.”
5. "DR’s nyhedsdækning skal være alsidig og upartisk."
6. "DR skal fremme folkeoplysningen og bidrage til læring."
7. "DR skal sikre dialog med befolkningen."
1. DR har et særligt ansvar for at tilbyde public service-indhold af høj kvalitet til børn og unge og bidrage positivt til deres udvikling.”
Mere end 18.000 børn er blevet dræbt med dansk støtte bl.a. med våben produceret med midler fra vores skat og ATP. Det er ikke “at bidrage positivt til børns udvikling” at censurere drab på tusindvis af børn. Det er både et brud på DR’s egen public service-kontrakt og de presseetiske regler. DR har et ansvar for at dække, at Danmark aktivt deltager i drab på børn - og dermed svigter FN’s børnekonvention.
2. "Formålet med DR’s public service-virksomhed er at styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund."
Uden korrekt information og upartisk mediedækning fratages beboere i Danmark deres basale rettigheder og mulighed for at træffe valg ud fra deres værdier baseret på korrekt oplysning. De største demonstrationer i nyere dansk historie er så godt som ikke blevet dækket af Danmarks public service-institution og største medie i landet.
3. “DRs public service formål er at fremme viden og forståelse.”
Når DR dækker en militær invasion og angreb på civile som en "krig mellem Israel og Hamas" uden at sætte det i kontekst af 76 års besættelse, tyveri af land og ressourcer - samt indførelse af apartheid, fremmer de hverken viden eller forståelse. Israel har begået utallige brud på menneskerettighedskonventionerne, heriblandt: Børn i fængsel, dokumenterede voldtægter, voldelig håndhævelse af apartheid, overlagte drab på journalister og bevidst udsultning.
4. DRs public service formål er at styrke ligestilling og mangfoldighed.”
Sammenlignet med massiv dækning af fx drabet på Jamal Khashoggi har DR stort set ignoreret de over 116 dræbte palæstinensiske journalister i Gaza. Flere journalistkolleger dræbt end nogensinde før. Det viser en tydelig forskelsbehandling. Den eneste måde det kan forklares er at DR ikke anser de dræbte palæstinensiske journalister som reelle journalister, hvilket er klar diskrimination. Hvordan ville DR have dækket det, hvis 116 journalistkolleger blev dræbt på ét år i Sverige, USA eller New Zealand?
5. “DR’s nyhedsdækning skal være alsidig og upartisk."
Det kan klart argumenteres, at DR ikke har vist upartiskhed i dækningen af det koordinerede massemord i Gaza, men snarere fulgt regeringens politiske linje. Ifølge de presseetiske regler skal danske medier levere korrekt information og være kritiske overfor magthavere. DR har hverken konfronteret Danmarks statsminister, ATP eller Terma og stillet dem til ansvar for deres medvirken i drab på tusindvis af børn, civile og journalister i form af direkte våbeneksport og politisk deltagelse. Det er et brud på både deres public service-kontrakt og de presseetiske retningslinjer.
6. "DR skal fremme folkeoplysningen og bidrage til læring."
Det er ikke at fremme folkeoplysningen at præsentere situationen som en krig mellem ligeværdige parter og underkende, at der er dræbt flere børn end i nogen anden “konflikt” de sidste mange år samt det højeste antal journalister dræbt i mere end 30 år. DR siger, at klimastof er en vigtigt prioritering i deres journalistik, men har undladt at dække, at invasionen i Palæstina også handler om adgang til og kontrol over naturressourcer og fossile brændstoffer.
7. "DR skal sikre dialog med befolkningen."
DR har ikke opfyldt sin forpligtelse til dialog ved at ignorere utallige klager og demonstrationer foran DR-Byen. DR er ejet af befolkningen og med et budget på mere end 3 mia. om året og flere tusind ansatte, har de ingen undskyldning for ikke tilstrækkeligt at dække en af de største og mest brutale forbrydelser mod menneskeheden i nyere tid. Især når Danmark er direkte involveret.
DR har brudt adskillige punkter i deres public service kontrakt for 2022-2025, der fastholder dem til deres ansvar om at levere daglig produktion af væsentlig, kritisk og upartisk journalistik.
Vi kræver, at DR overholder deres gældende kontrakt og respekterer deres ansættelse af og ansvar over for den danske befolkning. Skriv under her:
Kristian Lindhardt Kontakt forfatteren af dette andragende