Bevar udskolingen på Rostgårdsvej

Det er ikke for sent, men det er nu at politikerne skal få øjnene op for, at de er ved at begå en stor fejl.

Det vil vi:

  • Bevare Rostgårdsvej – en af kommunens største succeser på skoleområdet
  • I første omgang få politikerne til stoppe / udskyde beslutningen på byrådsmødet d. 30. oktober
  • Inddrage forældre og elever i beslutningen, herunder bl.a. at skabe åbenhed om hvad der ligger til grund for beslutningen i form af renoveringsrapporter og materiale om hvad det egentlig er, der etableres i stedet for Rostgårdsvej.
  • Aflevere rigtig rigtig mange underskrifter til Borgmester Kim Valentin umiddelbart før byrådsmødet d. 30. oktober.
  • Samtidig med at Rostgårdsvej bevares, er det er super vigtigt, at der sker en renovering / nybygning for 0.-6. klasse på Parkvej.

Du kan hjælpe til ved at skrive under her, tale med naboer og venner og få flere til at skrive under. Desuden er læserbreve og opbakkende kommentarer i medier og på Facebook mere end velkomne. Følg os også gerne på vores facebookside: https://www.facebook.com/Nu-gælder-det-Rostgårdsvej-248184802047282/

Læs mere om sagen herunder:

På Rostgårdsvej i Gilleleje ligger i dag Gilbjergskolens udskolingsafdeling, som er en af Gribskov Kommunes største succeser på skoleområdet.  Det gælder høje faglige resultater, trivsel for både elever og medarbejdere og ikke mindst et unikt ungemiljø, hvor de unge udvikler, sig, vokser og tager ansvar. Endvidere er det værd at bemærke, at så godt som alle elever i Blistrup og på Parkvej vælger 7.klasse på Rostgårdsvej, ligesom der hver år starter et pænt antal elever fra andre skoler.

Det er foreløbig politisk besluttet, at Rostgårdsvej skal lukkes i forbindelse med en renovering og tilbygning af Gilbjergskolens afdeling på Parkvej, MEN den endelige beslutning og efterfølgende kontraktunderskrivning sker først umiddelbart efter byrådsmødet d. 30. oktober. Derfor appellerer vi til, at hver enkelt politiker tænker sig om endnu en gang, og at forældre og elever tydeligt fortæller hvorfor Rostgårdsvej ikke skal lukke.

For vores børn har Rostgårdsvej betydet en hel ny motivation for skolearbejdet, et unikt fælleskab med andre unge, hvor elever fra både Gilleleje og Blistrup mødes på ”vores skole”. Dertil kommer en kultur, hvor man møder de unge i øjenhøjde og hvor superdygtige og engagerede lærere sætter faglighed og spændende projekter på dagsordenen. 

De forskellige politiske partier taler meget om skolen, nogle om ”lokale løsninger”, andre om ”profiler” for de enkelte skoler. En selvstændig udskolingsskoling med linjevalg for eleverne på Rostgårdsvej er netop Gilbjergskolens profil eller lokale løsning – en løsning der giver mening. Også derfor vil det være en kæmpe fejl at sige farvel til Rostgårdsvej.

 

Denne underskriftsindsamling er oprettet af en gruppe forældre i Blistrup og Gilleleje


En gruppe forældre i Blistrup og Gilleleje    Kontakt forfatteren af dette andragende