Bevar nuværende lokalplan i Lindholm Strandpark (12-029)
- Bebyggelseshøjde max 1,5/2,5 etager
- Ikke nye boliger af betydning
- Fokus på fritids- og rekreative muligheder
- Åbne fjordarealet for offentligheden
- Sikre udkig til fjorden
Aalborg Kommune arbejder på at ‘udvikle’ Søvangen sammen med en investor. De ønsker bebyggelseshøjder på 8-12 etager. Det er op til 9,5 etager højere end det aktuelt tilladte.
Der er allerede nok etagebyggeri i byen, blandt andet omkring Lindholm Strandpark. Meget af fjordområdet ved byen er bygget til. Meget i byen står tomt. Der er ikke behov for mere.
Visionen for Strandparken i nuværende lokalplan er at udvikle området til fritids- og rekreative formål, mens bebyggelse begrænses og holdes lavt. Det skal vi holde fast i!
Parken bruges dagligt og flittigt af MANGE mennesker. Den fungerer efter formålet - som PARK! 8-12 etager er ude af proportioner i en park! Vi skal heller ikke have "kompromisløsninger" med det halve antal.
Drejer du til øst eller vest ved Kulturbroen? Vælger du 4 etagers beton mod øst eller natur til vest på din rekreative rute, når du skal motionere eller lege? Vest, Ikke?!! Ja, selv 4 etager gør en markant forskel!
Vi skal værne om og udvikle de grønne bynære områder. Vi skal skabe en reel udvikling af området - af natur, kultur og fritidsinteresser. Vi har brug for vores åndehuller i byen. Ikke en afvikling af området med massivt betonbyggeri.
Park rimer ikke på højhusbyggeri!
Bevar den eksisterende lokalplan for Lindholm Strandpark!
SKRIV UNDER - OG DEL!
Lokalplan for Lindholm Strandpark (12-029)

Mikkel Andersen Kontakt forfatteren af dette andragende
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |