Skrivunder.net

Bevar Gylling Skole 0.-6. klasse

B Brian Henningsen - Skolebestyrelsesformand Gylling Skole · DK

Byrådet i Odder Kommune skal bevare Gylling Skole 0.-6. klasse og droppe forslaget om at lukke skolen i de kommende budgetforhandlinger.

Plan for Bæredygtig Økonomi lægges der op til en besparelse på 1,6 mio. kr. ved at lukke Gylling Skole. Det er en kortsigtet løsning, som risikerer at koste langt mere for Gylling og oplandet, fordi skolen er en grundlæggende del af hverdagen i området.

Gylling Skole er livsnerven for byen og de omkringliggende områder. Som far til to døtre, der går på skolen, ved jeg, at en lukning ikke bare handler om en skolebygning, men om trygge rammer, nærhed og en hverdag, der hænger sammen for familierne.

Hvis skolen lukkes, vil det ramme børn, forældre, lokalt erhvervsliv, foreningsliv og boligejere i hele skoledistriktet. Erfaringen viser, at skolelukninger ofte fører til færre børnefamilier i området, et højere aldersgennemsnit, dårligere vilkår for et levende landsbyliv og lavere huspriser. Det mærkes allerede nu, at usikkerheden gør det sværere at sælge boliger og fastholde familier.

For en landsby som Gylling er skolen ikke et ekstra tilbud, man uden videre kan undvære. Den er med til at holde dagligvarebutik, fællesskab og tilflytning i gang, og den giver børnene et lokalt skoletilbud med korte afstande og kendte omgivelser.

Derfor er vores klare opfordring til Odder Byråd: bevar Gylling Skole 0.-6. klasse

Indsamlingen stopper den 20 August kl 18.00

Del denne underskriftsindsamling

Hjælp denne underskriftindsamling med at få flere underskrifter.

Indsæt linket i en besked, og send det til venner, som måske vil skrive under.




Betalt Annoncering

Skrivunder.net vil annoncere denne underskriftindsamling over for 3,000 personer.

Lær mere...

Vælg dit budget
Betalingsmetode
Betalingsmetode