Bevar Børnebyen

http://images.fyens.dk/11/464811_608_608_67_0_2065_1162.jpgBørnebyen i Vollsmose er truet af sparekniven. Odense Byråd vil fjerne det kommunale tilskud til Børnebyen i næste års budget, og det vil med stor sandsynlighed lukke det populære tilbud for børn i Vollsmose.

Børnebyen er en stor naturlegeplads med forskellige kæledyr, legeredskaber, legehuse og bålplads, som en lang række institutioner og almindelige borgere i Vollsmose har stor glæde af.

En lukning af Børnebyen vil være et stort tab for bydelen og dens børn, hvoraf mange har 'deres eget' kæledyr i Børnebyen.

Vi vil derfor opfordre politikerne i Odense til at tænke sig om en ekstra gang, inden de beslutter sig for at lukke dette unikke friluftstilbud i Vollsmose.