allemaarejse

ALLE MÅ REJSE, SOM DE ØNSKER - MEN IKKE, HVIS DU HAR ET HANDICAP

 

Hvis du kan klare dig selv, så står det dig frit at spare op, tage orlov o.l. og rejse lige så længe du vil. Du har frihed til at være afsted lige så længe, som du ønsker.

 

Hvis du er afhængig af handicaphjælpere, så må du kun rejse i 1 måned af gangen (jvf. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=128938) - medmindre det er "særligt tilfælde". Særligt tilfælde er ikke fast defineret, men op til den enkelte kommune at vurdere.

 

Det koster ikke ekstra for kommunen eller staten, men alligevel eksisterer denne lov. Handicaphjælperne får samme løn, som de altid får.

Til sammenligning må man tage sin førtidspension med til udlandet i ½ år per løbende år.

Men - hvis du har handicaphjælpere, så er det kun 1 måned. Dette er også selvom du har hjælpere, som gerne vil med og du beder kommunen om intet tilskud udover den normale løn til hjælperne. 

 

FN's handicapkonvention foreskriver, at personer med handicap fuldt ud kan nyde samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre.

 

Hvis du synes, at alle skal have lige rettigheder til at rejse og denne lov er i strid med handicapkonventionen, så vil din underskrift gøre en kæmpe forskel.

Det tager tid at ændre en lov, men man skal starte et sted

 

Underskriv for at få ændret denne lov:

§ 3. Ved midlertidige ophold i udlandet på op til en måned bevarer modtageren de typer af hjælp, der er nævnt i § 1, stk. 2, uden at ansøge kommunen herom. Dog skal betingelserne i § 2 være opfyldt. Ved midlertidige ophold i udlandet, der overstiger en måned, skal modtageren, før udlandsopholdet påbegyndes, ansøge kommunen om bevarelse af hjælp. Den periode, i hvilken hjælpen i det enkelte tilfælde kan bevares, afhænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder, herunder karakteren af hjælpen

En ny udgave af loven kunne være:

"§ 3. Ved midlertidige ophold i udlandet bevarer modtageren de typer af hjælp, der er nævnt i § 1, stk. 2, uden at ansøge kommunen herom. Dog skal betingelserne i § 2 være opfyldt."

(http://www.dch.dk/content/konventionsteksten)

 

Din underskrift vil hjælpe i kampen for lige vilkår for alle - når det kommer til at kunne rejse