Aktindsigt om mRNA "vaccinernes" potentielle bivirkninger.

Vi – undertegnede – anmoder hermed om aktindsigt i, hvor mange indlæggelser er foretaget grundet mistanke om:  

• Guillain-Barré syndrome

• Akut dissemineret encephalomyelitis

• Transversal myelitis

• Encephalitis/myelitis/encephalomyelitis/meningoencephalitis/ encepholapati /meningitis

• Kramper/epileptiske anfald

• Slagtilfælde

• Narkolepsi og katapleksi

• Anafylaksi

• Myocarditis/pericarditis

• Hæmorrhagia cerebri

• Andre akutte demyeliniserende sygdomme

• Ikke-anafylaktiske allergiske reaktioner

• Spontan abort

• Endometriose

• Andre behandlingskrævende gynækologiske problematikker.

• Trombocytopeni

• Dissemineret intravaskulær koagulation

• Venøs tromboembolisme

• Kronisk gigt og ledsmerter

• Kronis hovedpine

• Kawasaki sygdrom  

Videre er det tidligere kommunikeret fra SST, at der, med vaccinerne mod CoVID-19 er tale om et medicinsk forsøg. Vi ønsker derfor indsigt i, om der er forskelligt varieret indhold i forskellige partier af vacciner fra samme leverandør?

Vi ønsker også at få oplyst, om der anvendes placebo, hvad indholdet af placebo i så fald er (rent saltvand?), og hvor mange % eller individer der er givet en placebobehandling frem for en vaccine?

Vi ønsker belyst, hvor høj dødsraten er – både som direkte konsekvens af mRNA – terapien indenfor 30 dage efter sidste indsprøjtning, og generelt og for hele perioden som følge af de oplistede sygdomme.  

Videre ønsker vi indsigt i, om diagnosen Multisystemisk inflammationssyndrom (MIS/C) bruges i Danmark, og hvor mange tilfælde der i så fald er registreret?  

I hvor mange af de Covid-19 relaterede dødsfald, der blev registreret i 2020, var patienterne forud blevet behandlet med medicinen remdesivir?  

Endelig ønsker vi belyst, hvor mange danskere der har forsøgt selvmord, og i hvor mange tilfælde det er lykkedes?  

-

For at etablere sammenligningsgrundlag ønskes data for 2019 - 2021.

Alle svar bedes udspecificeret på alder og køn.  

- 

Ifølge § 11, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), kan enhver forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens database, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Jvn.f. Kammeradvokaten beror de ”få og enkle kommandoer” på, om ressourceforbruget er uforholdsmæssigt, og altså om det forventede tidsforbrug står i forhold til ansøgerens interesse i at få aktindsigt i det konkrete tilfælde.

mRNA behandlingerne kan potentielt ændre hele menneskehedens arvemasse. Samtidig er det udtalt – bl.a. af repræsentanter fra SST, at udrulningen af det medicinske paradigme er en ”politisk beslutning”.  

Hvad i virkeligheden er på spil, er derfor, hvilken medicinsk, religiøs og politisk livsanskuelse menneskeheden stilles i udsigt.

Det er i dette lys, vi ønsker ”ansøgers interesse” vurderet.  

Overfor ansøgers interesse står så, at de forespurgte indsigter kan virke komplekse – eller nok rettere omfattende.

Danmark har imidlertid et af verdens mest omfattende og strukturerede CPR-registre, med stor gennemsigtighed, og høj grad af datadiciplin, hvorfor de adspurgte registersøgninger bør være relativt simple.  

For at foregribe et eventuelt afslag på aktindsigt, vil vi derfor slå fast, at efter vores opfattelse bør enhver vurdering af sagens proportioner falde ud til vores fordel. På den baggrund tillader vi os også, at opfordre til, at vores anmodning opnår forprioritet, og altså behandles hurtigst muligt.

Såfremt Sundhedsstyrelsen mod forventning finder frem til, at de ønskede aktindsigter ikke kan udleveres, bedes dette, grundets sagens vigtighed, foreholdes Sundhedsministeren, for en kommentar.  

Mogens Højgaard Larsen - Netværket Vilje    Kontakt forfatteren af dette andragende