Fred Amagerbanens sidste strækning
Kontakt forfatteren af dette andragende
Kom til Amagerbanens Dag 13. August kl. 11-16
2022-07-22 12:36:25Kære ven af Amagerbanen.
Mens vi venter på at fredningssagen bliver udarbejdet hos Økonomiforvaltningen i København, vil vi gerne invitere dig - og alle dine venner og bekendte - med til Amagerbanens Dag.
Der er er gratis skinnecykling og dræsinekørsel, Jernbaneorkesteret, fadøl, loppeboder, mad, jazz, konkurrencer, is-bod, åbent hus i haverne, kaffe&kage, lokalhistorie og snobrød.
Og børnene kan komme på natur-tur med Amagerbanens helt egen Friluftsvejleder.
Bevar Amagerbanen
Hjælp med at redde haverne ved Amagerbanen
2021-02-11 21:37:31Kære dig, som støtter Amagerbanen
I lørdags kunne vi læse i Politiken, at DSB fastholder opsigelsen af kolonihaverne langs Amagerbanen. Til trods for at Erhvervsstyrelsen har anmodet DSB om at sætte opsigelserne i bero, mens det bliver afklaret om havelejerne burde have fået et tilbud om at købe deres havelodder.
HAVERNE STADIG OPSAGT
Haverne er en del af det område, som et stort flertal på rådhuset bad om at få fredet i juni 2020. Lige nu er fredningssagen ved et blive udarbejdet i Københavns Kommunes forvaltning. Det ønsker DSB ikke at vente på. DSB har opsagt haverne pr 30/4, med krav om at lejerne rydder havelodderne fuldstændigt, når de flytter. En rydning vil fuldstændigt underminere den særlige stemning og det historiske vidnesbyrd haverne bidrager med til Amagerbanens område.
DERFOR HAR VI BRUG FOR DIN HJÆLP
Spørgsmålet kan nu kun afklares ved en retssag. Haverne har ikke mange penge, og har derfor brug for din hjælp til at føre sagen.
- Vil du støtte havernes advokatudgifter, så køb en støtte-plakat på https://bevar-amagerbanen.myshopify.com/products/bevar-amagerbanen-a1-plakat
- Kender du en advokat der vil hjælpe, så skriv til os på info@bevaramagerbanen.dk
Vi håber også du vil være med til at dele opslagene inde fra Facebook gruppen https://www.facebook.com/groups/714032182669684
Vh
Bevar Amagerbanen
Bevar Amagerbanen
Workshop om vision for Amagerbanen 14/12 kl 16.30
2020-12-13 14:52:47Kære støtte af Amagerbanen
Mandag 14/12 kl 16.30 holder Amager Øst Lokaludvalg en online workshop, hvor du kan komme med input til, hvad der skal være muligt at udvikle indenfor rammerne af den kommende fredning af Amagerbanen.
Se mere på dette link:
https://fb.me/e/yYkx7u5X
Vel mødt!
Vh Bevar Amagerbanen
Bevar Amagerbanen
Fredningssag går langsomt
2020-11-10 09:42:19Kære støtter.
Henover vinter og forår skal Amagerbanens kvaliteter dokumenteres af kommunen, så de kan rejse fredningssagen på det mest muligt veloplyste grundlag. I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Derfor går der formentlig et år endnu, før fredningssagen er behandlet.
I mellemtiden arbejder Amager Øst Lokaludvalg videre med en visualisering af de alternative visioner for områdets udvikling, som er kommet frem i løbet af det seneste halve år. Med fokus på at bevare og udvikle de rekreative, historiske of naturmæssige værdier.
Vh Bevar Amagerbanen
Bevar Amagerbanen
Fredningsproces er startet, men der er lang vej igen
2020-10-10 08:43:23Kære underskriver.
Her er en kort opdatering om fredningen af Amagerbanen.
Økonomiforvaltningen i Københavns kommune er i gang med en dialog, som omfatter DSB, Amagerbanens Venner, Haveforeningen ved Amagerbanen og Amager Øst Lokaludvalg.
På baggrund af den dialog planlægger de at rejse den formelle fredningssag overfor Fredningsnævnet.
Der er med andre ord stadig lang vej igen til en egentlig fredning, og meget kan nå at ske i den kommende tid.
Så hold øje med lokalpressen og med vores Facebookside og facebook gruppen "Bevar Amagerbanen"
Vh Bevar Amagerbanen
Bevar Amagerbanen
Fredningssag sat i gang
2020-06-11 19:59:08Kære underskriver.
Som du måske allerede har læst i Amager Bladet, blev det i torsdags besluttet på rådhuset at sætte gang i en fredningssag for hele Amagerbanens område. Det er et stort, første skridt på vej til en fredning.
I den anledning vil vi fra Bevar Amagerbanen gerne sige tusind tak for din støtte og hjælp. De over 3.000 underskrifter har uden tvivl været med til at sikre den brede opbakning, der nu er kommet på rådhuset.
Næste skridt er at beskrive, præcis hvad der skal fredes, og hvordan det skal fredes. Komunens forvaltning går derfor i dialog med grundejerne, Naturfredningsforeningen, Amagerbanens Venner, Haveforeningen ved Amagerbanen, Amager Øst Lokaludvalg og andre lokale aktører. Der er lagt op til at frede både skinner, haver og natur - samt fortsat at give mulighed for skæve boliger på området.
Hvis du har lyst til at støtte arbejdet, kan du besøge webshoppen på http://www.bevaramagerbanen.dk - og få dit eget minde sendt til postkassen. Overskuddet går til forbedringer på Amagerbanen.
Og skulle du få lyst til en tur på skinnecykel, eller på den fine nye veterandræsine, så skriv til amagerbanens.venner@gmail.com og bestil tid.
God sommer!
Bevar Amagerbanen
Hjælp med at skaffe flere underskrifter
2020-05-07 08:51:20Kære du som støtter Amagerbanen
Vi har brug for din hjælp. Amagerbanens skæbne afgøres på Københavns rådhus 4. juni, hvor der stemmes om en fredning af området. Derfor har vi kort tid til at samle MANGE underskrifter.
- Skriv til venner og familie med opfordring til at skrive under og til at sende mailen videre.
- Invitér venner og familie til at blive medlem af Facebookgruppen Bevar Amagerbanen.
- Lav et personligt opslag på Facebook eller Instagram om, hvorfor du støtter Amagerbanen, med et link til underskriftindsamlingen og opfording til at dele.
På forhånd tusind tak for din hjælp og støtte :)
Vh Bevar Amagerbanen
NB: Nu kan du købe plakater, postkort, og klistermærker med det flotte Bevar Amagerbanen motiv fra kunstneren HuskMitNavn. Indtægterne går ubeskåret til arbejdet med at frede området. Klik her for læse mere.
Bevar Amagerbanen