Underskriftindsamling for Rokhsar og hendes famile

Familen fra Dokumentaren: "Mon de kommer i nat"  

Flg. Tekst er kopieret fra TV2's Dokumentar om Rokhsar og hendes familie:

"Rokhsar flygtede med sin familie fra Afghanistan og kom til Danmark i maj 2011. Da vi møder hende, er hun 14 år gammel og bor med sin mor, far og fem søskende i Give ved Vejle. De har ventet i årevis på svar om, hvorvidt de kan blive i Danmark, og Udlændingestyrelsen tror ikke på, at familien er personligt forfulgt af Taliban. I dokumentaren ser vi, hvordan den lange ventetid på at få afgjort en asylsag forvandler den velintegrerede og ressourcestærke Rokhsar til en psykisk skrøbelig pige, der bliver indlagt på børnepsykiatrisk hospital med angstanfald og selvmordstanker, og som får en aflastningsfamilie, fordi hun har brug for et sted med fred og ro".

Familien har nu ventet igennem flere år på at få en afgørelse på deres asylsag og da Rokhsar er den eneste der kan tale det danske sprog godt nok, må hun fungere som tolk imellem sagsbehandlere, Udlændingestyrelsen etc. Hun er kun 16 år gammel  

Rokhsar er nu gået helt psykisk ned og er kollapset op til flere gange af stress, udmattelse og frygt. Hun kan  ikke længere passe hendes skole og hendes fodbold, som hun ellers både var dybt engageret i og meget dygtig til - pga hendes psykiske problemer som hun har fået igennem denne meget langtrukne sag og det enorme pres, at skulle være den der bærer hele ansvaret, snakke med div myndigheder og samtidig skulle overgive ulykkelige besked til resten af hendes familie, som både tæller mor, far og mindre søskende  

 

Rokshar udtaler, at hvis de skal sendes hjem, vil hun hellere dø..

Både Rokshar og hendes familie lever hver evig eneste dag i uvished og er stressede, bange og lever i frygt for at blive hentet midt om natten af politet og smidt direkte ud af landet, tilbage til et land som er fuldstændig styret af det gamle regime og hele familien frygter for deres liv.  

Den unge stakkels pige og hendes familie  har nu levet i dette helvede i Danmark igennem 7 år og der er stadigvæk ingen frist på hvornår de kan få vished for deres skæbne  

 

Det syntes jeg simpelthen ikke vi kan være bekendt, nu må politikkerne sætte ind, nogle må ruske op i udlændingestyrelsen og sagsbehandleren der sidder med denne tragiske sag.

Så jeg håber i vil skrive under denne indsamling og er der nogle der har lyst til, at hjælpe mig med hvordan man sender underskrifter videre til de forskellige instanser, må i meget gerne kontakte mig. Da dette er min første underskriftsindsamling. 

På forhånd tak for jeres empati for familien og for jeres støtte til familien og især til Rokhsar som er gået mere end rigeligt igennem i forvejen og nu her i Danmark skal gå ned psykisk, det kan ikke være rimeligt.

Vh. Anette Kristiansen.