Tvangsindlæggelser i Region Hovedstaden

”Forstil dig en situation, hvor du kan tale, tænke og føle som alle andre mennesker, men kroppen sidder ubevægelig i en elkørestol, og du trækker vejret med en respirator. Du kan lige præcis bevæge tommel– og pegefinger, og med det kan du selv styre elkørestolen og klikke på en computermus. Alt, hvad du ellers skal og vil, udføres af forskellige hjælpere, der følger dig døgnet rundt.”

Sådan er realiteten for respiratorbrugere i Region Hovedstaden. Mange af os er rigtig glade for vores handicaphjælpere og de er med til, at vi kan få en hverdag til at fungere på ligefod med andre uden handicap og respirator.

Situationen er nu, at hvis Region Hovedstaden ikke synes, at vores hjælpere er oplærte nok, så benytter de sig af tvangsindlæggelser. Nægter vi en tvangsindlæggelse, risikerer vi at få opsagt vores hjælpere med øjeblikkelig virkning og en ambulance vil blive sendt ud for at køre os til vores lokale intensiv afdeling.

Det er en meget utryg situation at sætte os respiratorbrugere i, for vi ved ikke hvornår Region Hovedstaden mener, at vores hjælpere ikke er oplærte nok og hvad hvis vi selv føler, at de er oplærte nok og derved er uenige i deres afgørelse?

Vi er en gruppe af respiratorbrugere, som ønsker, at du viser din støtte og at det ikke er i orden, at tvinge os til indlæggelse. Det vil være meget kaotisk at få en hverdag til at fungere, hvis vi i tide og utide ville blive tvangsindlagt.

Det vi ønsker er tryghed og en hverdag som fungerer for os. Der findes en masse regler og vi vil også meget gerne være samarbejdsvillige, men nogle regler er lavet ud fra, at vi ikke lever et liv på ligefod med andre.

Camilla-Kenya Bruun Julendal    Kontakt forfatteren af dette andragende