Klage over busrute 1D Aalborg, 176 og 276 Nordjylland

Klage over busdriften på ruterne 1d, 176 og 276

Hals, Gandrup, Ulsted og Hou

 

De sidste 2 mdr. har vi oplevet at busdriften er forringet væsentligt, det har haft konsekvenser for borgernes tiltro til busserne er et brugbart transportmiddel til og fra skole/arbejde. 

 

I en tid, hvor der skal skæres ned på busruter, føler vi os i ekstra udsat, da risikoen for at vores ruter beskæres, fordi uregelmæssigheden i kørslen gør at flere og flere passagerer leder efter andre muligheder for at komme i skole/ på arbejde. Og dermed bliver ruterne endnu mindre rentable og dermed lettere at beskære, med begrundelsen af at busserne ikke benyttes nok. En selvopfyldende profeti. 

 

I en periode med energikrise, er det endnu vigtigere at busserne kan bruges af alle, også når man skal kunne regne med at køreplanen overholdes de fleste gange. 

 

1. Det opleves ofte at 1d er forsinket eller slet ikke køre.

2. Det opleves tit at 176 køre for tidligt.

3. Det opleves ofte, at busskiftet i Gandrup/Hals ikke kan nås. Ofte er 176/276 er kørt lige inden 1d ankom, tit med visuel kontakt mellem busserne.

 

 

Der er et behov for at busserne også fungere i udkanten af Aalborg kommune, hvis vi skal kunne fastholde byerne på det stadie de er eller endda tiltrække nye borgere. Bussernes uregelmæssighed gør, at nogle borger overvejer, om det kan lade sig gøre at bo i Ulsted og Hou uden bil.

 

Vi vil på det kraftigste bede NT og byrådet om at tage vores fælles opråb MEGET seriøst, da borgerne har oplevet, at der ingen ændringer sker ved vores mange individuelle klager. Der er børn og voksne der strander og bruger mere end 2 timer på en tur på ca. 30 km og i enkelte tilfælde, kun kan komme hjem, fordi de bliver hentet. NTs tilbud om at man kan ringe efter en taxi er så godt som ubrugeligt, fordi det tager MEGET lang tid før taxien er herude og de unge mennesker sjældent har 350,- til betaling.

 

Løsningsmodeller:

1. Om morgen skal enten 1D eller 176 køre ad motorvejen, så de passagerer der skal til busterminalen eller Aalborg C ikke bliver ca. 20 min forsinket. NT må vide, hvor busskifte er smartest for flest passagerer. (I dag kører busserne i hælene på hinanden igennem Nørresundby.)

2. Buschauffør skal gøres opmærksom på, at man IKKE kører fra busser der er tæt på. Borgerne skal vide at 176/276 altid vil acceptere at være f.eks. 5 min forsinket og ALDRIG kører ved visuelle kontakt mellem busserne. 

3. At gps systemerne virker, så buschaufførerne kan se busserne er forsinket.

4. Det skal gøres lettere at orientere NT om, at buschaufførerne ikke overholder ovenstående retningslinjer. Hjemmesiden er for bøvlet. Derfor får NT ikke ALLE de klager der reelt er.

 

Vi ser frem til at problemstillingen hurtigst løses.

 

 

Underskrevet borger i området

 

 

 


Christina Hagen Klaustrup    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Christina Hagen Klaustrup tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...