Hjælp Bornholms Havvind – en 100% lokalt- og folkeejet kystnær havvindmøllepark!

Kun én ting står lige nu i vejen for, at en gruppe borgere og virksomheder på Bornholm kan komme videre i bestræbelserne på at etablere en folkejet havvindmøllepark: En arealreservation på Rønnebakke, 8-10 km fra Bornholms sydkyst, som kun Klimaministeren kan ophæve – og han tøver!

Så hjælp os med at skrive under på dette opråb til Klimaministeren!  

Kære Dan Jørgensen.

Tøv ikke! Danmark har brug for hurtig og konkret klimahandling. En gruppe borgere og virksomheder på Bornholm står klar til at tage ansvar og handle nu og etablere en folkeejet kystnær havvindmøllepark på Rønnebakke klar til drift allerede i år 2025; området Rønnebakke er ikke i spil til de havvindsprojekter, Staten planlægger at udbyde, så derfor har du muligheden for at få sat ekstra skub på den grønne omstilling lige nu og det endda med befolkningen med ombord. Så ophæv arealreservationen på Rønnebakke! Gør det nu!

Med venlig hilsen, 

Alle os, der ønsker en demokratisk og folkeligt forankret grøn omstilling NU!

 

www.bornholmshavvind.dk kan du læse mere om initiativet for Bornholms folkeejede havvindmøllepark. Her kan du også skrive dig op, hvis du vil følge med i arbejdet for at etablere en folkeejet kystnær havvindmøllepark ud for Bornholm. Nedenfor er en kort sammenfatning om projektet og situationen lige nu.    

Baggrund

Det handler om klima. Det handler om, at vi skal have Dan Jørgensen til at hjælpe en grøn, demokratisk og borgerforankret omstilling på vej. og det haster, hvis vi skal nå at bremse klimaforandringerne, inden det er for sent.

En folkejet havvindmøllepark

På Bornholm har en gruppe borgere og virksomheder taget initiativ til at etablere en folkeejet, kystnær 100 MW havvindmøllepark, der allerede fra år 2025 kan forsyne Bornholm med grøn og bæredygtig strøm. Initiativet støttes ikke bare af borgere og virksomheder på Bornholm, men også af en samlet kommunalbestyrelse, det kommunalt ejede forsyningsselskab, en række lokale organisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Bornholms Landbrug og Fødevarer og også af borgere og virksomheder uden for Bornholm.

Ophæv arealreservationen

Syd for Bornholm, 8-10 km fra kysten, ligger der et område – Rønnebakke – som tidligere er blevet udpeget som velegnet for kystnære havvindsprojekter. Det er hér, Initiativgruppen gerne vil opstille Bornholms folkeejede havvindmøllepark. Og med den seneste klima- og energiaftale fra sommeren 2020 står det klart, at de havvindsprojekter, som kommer i statsligt udbud i løbet af de kommende år, vil blive placeret mindst 20 km fra kyststrækningen. Alligevel er der er bare ét problem: Rønnebakke er fortsat omfattet af en statslig arealreservation, som kun landets Klima-, Energi- og Forsyningsminister kan ophæve. Med din underskrift er du med til at opfordre vores Klima-, Energi- og Forsyningsminister til at ophæve arealreservationen, så folkene bag initiativet kan komme videre med udviklingen af det kystnære havvindmølleprojekt.  

SKRIV UNDER

Sus ind på www.bornholmshavvind.dk og læs mere, skriv dig op til nyt om initiativet og del endelig denne opfordring med andre, du kender.undersskrift_grafik_green_lysere.png


Helle Munk Ravnborg, Forperson, Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Helle Munk Ravnborg, Forperson, Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...