Giv os ligestilling af htx

Giv os ligestilling af htx                                  

En forældet institutionslov bidrager til, at htx har trange vilkår på mange af landets tekniske skoler. Konsekvensen er et stort gennemtræk af lærere og ledere.  

Kære Ellen Trane Nørby og forligskreds, Htx-studenter har alt det, som erhvervslivet beder om: Teknologisk dannelse, den højeste overgangsfrekvens til de tekniske-naturvidenskabelige videregående uddannelser og udpræget studiekompetence. Hvorfor er der ikke flere htx-elever? Kun ca. 7 % af alle studenter ender med en htx-hue på hovedet.  Når htx ikke kan vokse til et større format, skyldes det blandt andet, at institutionsloven spænder ben. Htx kan ikke udvikle sig på egne præmisser, for institutionen htx har ikke ligeværdige konkurrencevilkår med stx. Økonomisk og ledelsesmæssigt er htx en klemt uddannelse. Lad os forklare, hvordan den nuværende institutionslov for gymnasiale uddannelser skaber misæren og den ulige situation for den ”yngste” i flokken af gymnasieuddannelser. Institutioner, der på papiret burde være ligeværdige og ligestillede.   

Lad htx-gymnasier bidrage mindre til erhvervsskolernes fælleskasse

I modsætning til stx har htx fællesøkonomi med hele den tekniske skole, som ofte samler mange forskellige hatte af EUD-uddannelser, AMU-kurser og diverse andre efteruddannelsesaktiviteter. Den fælles økonomi kan der være gode grunde til. Man hjælper gensidigt hinanden, hvis der er et underskud, og hjælper med opstart af nye uddannelser. Desværre er realiteterne, at htx for mange pressede EUD-skoler bliver et indkomstgrundlag, som man bruger til at opretholde pengeplagede EUD-afdelinger. Det betyder et betydeligt pres i form af arbejdsbelastning for htx-lærere, pædagogiske mellemledere og rektorer, der ved at skifte til stx kan få bedre løn og arbejdsvilkår. Mange htx-afdelinger oplever en markant gennemtræk af ledere og lærere – og dermed også et stor videnstab. Konjunkturændringer eller andre ændringer i fx EUD-uddannelser sætter sig således spor på landets htx-afdelinger.  Hvis det tekniske gymnasium som institution skal vokse sig stærkere, må der stilles krav i Institutionsloven for, at økonomien til en vis grad må holdes adskilt. Der må være grænser for, i hvilket omfang der kan overføres ressourcer fra htx til EUD-uddannelserne. 

Gør htx-rektorstillingen attraktiv

I modsætning til stx har htx en ledelsesstruktur, hvor den øverste leder er direktør for en bred vifte af EUD-uddannelserne, AMU-kurser, efteruddannelseskurser og så lige en htx, der er én blandt mange andre.  Traditionelt er erhvervsskolernes og særligt EUD-uddannelserne styret i stærkt samarbejde med aftagere i erhvervslivet fx gennem de faglige udvalg. Gymnasieuddannelserne, herunder htx, er styret centralt via styrelsen for uddannelse og kvalitet, som ikke har samme tradition for stærke bånd til aftagerinstitutioner. På den baggrund er htx i virkeligheden ofte styret på præmisser, der mere er tilpasset udvikling i EUD end de særlige forhold i gymnasiesektoren og de videregående uddannelser. Den pyramideformede organisationsstruktur gør, at der er langt fra topledelsen til gymnasieledelsen, hvilket også ses i aflønningen. En lokal rektor for en stor htx-afdeling kan øge sin løn med 30-50 % ved at blive ansat som rektor på et alment gymnasium – og oven i købet få større ledelsesmæssigt råderum. Tilsvarende kan en faglig-pædagogisk mellemleder øge sin løn med 20 %, ved et tilsvarende skift og på samme måde få tilkendt større beslutningsansvar. Et lederjob på htx bliver derfor desværre ofte brugt som et springbræt til at komme videre til bedre løn og arbejdsvilkår på stx.  Det samme gælder i nogen grad for undervisere i matematik og naturvidenskab. Så hvis det obligatoriske B-niveau i matematik indføres på stx, kommer mange htx-afdelinger i en ulige hård konkurrence om matematiklærere. Det bliver endnu sværere at fastholde de gode folk. Tilsvarende har mange htx-afdelinger vanskeligt at fastholde ingeniører, som underviser i profilfagene teknologi- og teknikfag, Hvis løn og arbejdsvilkår bliver for ringe, er erhvervslivet et godt sted for mange at vende tilbage til. Lærergennemtrækket skal også ses i lyset af, at der kræves 6,5 % mere undervisning og 23 % mere skriftligt arbejde på htx end på stx, men taxameteret er ikke justeret tilsvarende.  

Giv os et htx-råd med store beføjelser under Teknisk Skoles bestyrelse

For det tredje er de almene gymnasier privilegeret med en bestyrelse med interessenter fra videregående uddannelser og lokale virksomheder, som udelukkende varetager stx-gymnasiets interesser og økonomi - og som stx-rektorerne kan sparre med ledelsesmæssigt. På erhvervsgymnasierne har vi en bestyrelse primært med interessenter fra de respektive EUD-uddannelser. Ofte sidder der i bestyrelsen kun en enkelt interessent for htx’s aftagerinstitutioner, og desuden en htx-lærer- og elevrepræsentant, hvor de sidstnævnte ikke har beslutningskompetence.  Konsekvensen er, at htx-gymnasiernes ledelse ikke har den nødvendige gennemslagskraft i forhold til de tekniske skolers øverste ledelse.  Som bekendt har erhvervsuddannelserne mange udfordringer. De tekniske skolers øverste ledere har sjældent øje for de specifikke ledelsesmæssige og strukturmæssige udfordring på erhvervsgymnasieområdet. Eksempelvis at udfordringerne ikke altid stemmer overens med EUD-problematikker om fx manglende praktikpladser. De lokale htx-lederes problematikker drukner i bestyrelsen blandt alle mulig andre vigtige bolde. Det er forståeligt nok. Det betyder bare, at det ikke er htx’s særlige udfordringer, der sætter dagsordenen på bestyrelsesmøderne – og det er ikke gavnligt for en uddannelse, der strukturelt og ledelsesmæssigt er så forskellig fra EUD. Der er behov for et htx-råd, der består af relevante interessenter og som har de samme beføjelser som en bestyrelse på det almene gymnasium. 

Hjælp htx med en ny, tidsvarende institutionslov

Ofte er det en lille kerne af dedikerede lærere og mellemledere, der ikke kan se sig selv i andre ungdomsuddannelser, der holder htx oppe. Men igen og igen oplever vi landet rundt velfungerende htx-afdelinger blive bragt tilbage til start, blandet andet på grund af videnstab af centrale lærerkræfter eller gennemtræk af nye lærere, hvilket smitter af på elevfrafald og htx-gymnasiernes omdømme i lokalområdet.  Den forældede institutionslov undergraver dermed regeringens og gymnasieudspillets gode visioner om ligestilling mellem stx, hhx og htx – og dermed også regeringens ønske om, at mere end 7 % af de unge bliver htx-studenter.

Med venlig hilsen

Hanne Heimbürger, lektor og kursusleder på H. C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Pernille Kaltoft, lektor på Slotshaven Gymnasium

Marianne Nordentoft, lektor og TR på H. C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Claus Sjørslev Madsen, adjunkt på H. C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Uffe Drejer, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Susanne Scholl, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Marianne Njoe Hjarsøe, htx-vejleder på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Luka Dalum, adjunkt på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Kenneth Hebel, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Morten Christian Lindegaard, adjunkt på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Erwin Graakjær Christensen, studieleder på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Jesper Burlin, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Claes William Hart Schütt, lektor på H.C. Ørsted Gymnasium, Frederiksberg

Birgit Jensen Hamming, TR på H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup

Kristian Filrup, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup

Mikael Tuxen Johansen, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup

Louise Daugaard Madsen, lektor på H.C. Ørsted Gymnasium, Frederiksberg

Michelle Vang Aagaard, adjunkt på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Ulrik Tingstrup, adjunkt på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Jonas Olden Kromann, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Marianne Bruus-Jensen, lektor på Slotshaven Gymnasium

Anne Sofie Elsig Josefsen, lektor på Slotshaven Gymnasium Carsten Jensen, lektor på Slotshaven Gymnasium

Frank Vågø, lektor på Slotshaven Gymnasium