Fremrykningen af specialefristen på kandidatuddannelser gør de studerende stressede og forringer uddannelsens kvalitet

Dette er en klage over de studerendes dårlige vilkår samt forringelsen af kandidatuddannelsens kvalitet, som fremrykningen af specialefristen har forårsaget. Du får her muligheden for at være medunderskriver på klagen der vil blive sendt til de ansvarlige, herunder Uddannelses- og Forskningsminsteriet.

Specialets fremrykning er en konsekvens af at Styrelsen for Forskning og Uddannelse har indskærpet at en studerende højst må være 22 måneder om at gennemføre en kandidatuddannelse. Københavns Universitet har derfor fundet det nødvendigt at rykke specialefristerne frem, således at de studerende bliver hurtigere færdige. Følgerne af dette er meget uhensigtsmæssige på flere måder. Det går ud over de studerendes helbred samt uddannelsens kvalitet, og det har skabt uens vilkår for dem som skriver speciale.

 

Overarbejde og stress

Nu har mange studerende reelt væsentligt mindre tid til at skrive deres speciale, selvom at der formelt set stadig er sat samme tid af til det som før. Sådan er forholdene på kandidatuddannelserne hvad enten de følger blok- eller semesterstruktur. Hvis man eksempelvis starter sit speciale i et forårssemester så begynder det 1. december, altså før man har afsluttet det forgående semesters obligatoriske kurser og eksaminer. Der er forskel på hvordan og hvornår disse bliver afholdt, men for manges vedkommende, vil omkring 1/3 del af deres specialeskrivning være overlappet af andre kurser. Der er således heller ikke tid til at afholde ferie i tidsrummet. Mange studerende på blokstruktur oplever ligeledes en situation hvor specialet overlapper med tidligere kurser, og at deres ferie er inddraget.

Det betyder også at en del studerende følger kurser for mere end 30 ECTS-point ad gangen, og at arbejdsbyrden i en periode overstiger det som svarer til et normalt fuldtidsstudie. Resultatet er altså at mange ufrivilligt får decideret overarbejde. Dette kommer selvfølgelig oveni ens andre almindelige forpligtelser såsom arbejde og familie. Overlappet mellem speciale og tidligere kurser forårsager en lang og særdeles stressfremkaldende periode for mange af de ramte. Længerevarende stress er en meget alvorlig trussel mod ens helbred, og kan udløse en lang række af psykiske og fysiske symptomer.1 Stressbelastningen er desuden ekstra stor og alvorlig for de mange studerende med psykiske problemer eller sygdom, og kan forårsage en forværring af sådanne tilstande.

 

En dårligere uddannelse

Selve kandidatuddannelsernes kvalitet er også hårdt ramt af specialets fremrykning. En undersøgelse viser desværre at mange specialevejledere vurderer, at specialerne er blevet fagligt svagere og mindre nyskabende i takt med den seneste tids reformer.2 Mange studerende har ikke længere de fornødne ressourcer og tid til at foretage væsentligt feltarbejde og dataindsamling til deres speciale. De tvinges nemlig til at jonglere med deres obligatoriske kurser og specialet på samme tid, og det er simpelthen ikke muligt, at fordybe sig tilstrækkeligt i begge dele på en gang. Derfor er de nødsagede til at prioritere det ene frem for det andet. Langt de fleste vil naturligvis give specialet forrang, og derfor lægge så lidt arbejde som muligt i deres overlappende kurser. Det er fuldstændig horribelt for kandidatuddannelsens kvalitet at de studerende står i en situation, hvor de er nødt til at forsømme obligatoriske kurser, for at få den nødvendige tid til at skrive deres speciale. Uagtet denne prioritering, så vil det naturligvis også gå ud over specialets kvalitet, for der skal trods alt lægges en del arbejde i blot at bestå et kursus på en kandidatuddannelse.

 

Hvem har det værst?

Fremrykningen af specialefristen er en forringelse af alle kandidatstuderendes vilkår og uddannelse, men det rammer også meget forskelligt. Studerende som har specialestart i foråret er som omtalt ramt af overlap mellem obligatoriske kurser, speciale og juleferie. Studerende med specialestart i efteråret kan risikere at deres specialestart ligger dagen efter sidst afholdte eksamen fra forrige kursus, og dermed vinke farvel til hele deres sommerferie. Desuden kan de opleve store udfordringer med at finde en specialevejleder og lave aftaler med denne i ferieperioderne, hvilket jo er meget problematisk.

For alle studerende er det altså en væsentlig forringelse af vilkår og uddannelseskvalitet, men det er mærkværdigt, at der er så stor forskel på de to situationer. Kravene til det færdige speciale og selve bedømmelsen er jo helt ens, uanset om man starter speciale forår eller efterår, men vilkårene for at skrive er meget forskellige. Er løsningen på denne ulighed måske at differentiere kravene til specialet, eller er det at sænke disse for alle? Ingen af delene virker særlig tillokkende.

 

Løsningen er mere tid

Man bør søge en løsning hvor alle får den nødvendige tid til at skrive det gode speciale. I tilfælde af at man alligevel vælger at sænke kravene til specialet, for at tilpasse det til vilkårene som fremrykningen har forårsaget, så vil jeg understrege, at det ikke er en hjælp, at sænke kravene til omfanget af opgaven. Det er nemlig ikke et problem at skrive mange sider i en fart. Det er derimod et problem at skrive et kvalificeret bidrag til forskningen inden for ens fagområde, hvilket et speciale bør være. Derfor vil jeg stærkt opfordre til at man løser de ovennævnte problematikker, ved at give de studerende den tid, som de har brug for til at skrive et godt speciale, samt at man opretholder en høj faglig standard ved kravene til specialet. Dermed kan vi få flere gode og glade studerende tilbage, samt en kvalitet af kandidatuddannelserne som vi kan stå inde for.

1http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/taenk-dig-staerk/stress/hvad-er-stress.aspx. Hentet 14/09/2018 kl. 12:11.

2https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forskere-fremdriftsreformen-originalitet-og-fagligt-niveau-fra-kandidatspecialet. Hentet 14/09/2018 kl. 13:14.