Vi protesterer mod fyringen af Ole Pilgaard på Revymuseet

Hvor er det trist, at Frederiksbergmuseerne ved sin uforståelige og forargelige handlemåde har gjort sig selv og især Revymuseet til et ”ballademuseum”! Det er min konklusion efter et timelangt møde forleden med direktør Astrid la Cour og udviklingschef Iben Overgaard. Et møde, som de to havde inviteret mig til, fordi jeg havde stillet dem nogle spørgsmål. De svar, jeg fik, var ikke tilfredsstillende for mig.  

Det uforståelige og forargelige er nedlæggelsen af museumsassistentens stilling: en vellidt, loyal og meget vidende medarbejder, der har arbejdet halvdelen af sit 46-årige liv på Revymuseet, kender museets samlinger ud og ind, har betjent publikum venligt og i mange sammenhænge og har bidraget til mange bog- og pladeudgivelser.  

Begrundelsen har været Frederiksbergmuseernes skrøbelige økonomi, især fordi man nu efter museumsloven skal ansætte en museumsinspektør. Men kunne driftsbudgettet i 2016 mon ikke hænge sammen, selv om museumsassistenten fortsatte? Jeg spurgte til antallet af akademikerårsværk, fordi lønudgifterne til disse må veje meget tungt. Men det tal kunne ikke oplyses på mødet. Uden at forklejne de akademikere, der arbejder på Frederiksbergmuseerne, springer alene antallet i øjnene. Et blik på hjemmesiden viser, at der er langt flere, end museumsloven og de løbende opgaver kræver. Her burde ledelsen for længst have grebet ind – i stedet for at sparke nedad og ramme museumsassistenten. Det forarger mig.  

Forbløffende er det fx, at Frederiksbergmuseerne både har en direktør og en udviklingschef. Er det ikke en direktørs opgave at udvikle sit museum?  

Nedlæggelsen af museumsassistentstillingen på Revymuseet betyder sandsynligvis, at der ikke er nogen person med faglig viden om Revymuseets samlinger i foråret 2016. En ny inspektør, hvis en sådan kan ansættes til foråret, vil først skulle sætte sig ind i forholdene, og han/hun vil så ikke kunne trække på den afskedigede assistents viden. Selve timingen er i sig selv uforståelig. Hvorfor kunne man ikke afvente ansættelsen af en ny inspektør, så samarbejdet på Revymuseet kunne sikres?  

Revymuseets anseelse og goodwill har lidt skade i den sidste måned, og det er Frederiksbergmuseernes ansvar. Før fusionen i 2014 blev Revymuseet drevet med en akademisk leder, en museumsassistent og med økonomisk overskud. Nu er der dårlig avisomtale, protestunderskrifter på de sociale medier, sagligt velbegrundet kritik fra mange sider og ”skrøbelig økonomi”. Hvordan vil Frederiksberg Kommune og private sponsorer fremover reagere over for et ”ballademuseum”? Har Frederiksbergmuseernes ledelse indkalkuleret den risiko i deres budget?  

Jeg har været bestyrelsesmedlem i Revymuseets støtteforening, Danske Revyvenner, siden 1998. Jeg holder stadig meget af Revymuseet. Og jeg håber oprigtigt, at Frederiksberg Kommune og Frederiksbergmuseernes bestyrelse hurtigt vil gribe ind for at minimere den skade, der er blevet påført Revymuseet. Hvordan skal jeg dog ellers kunne genvinde min tillid til Frederiksbergmuseernes ledelse …?  

Asger Berg, forfatter, lektor, cand.mag.