Indlæg: Dansk-palæstinensisk opråb mod Israels folkedrab

***OBS: KUN DANSK PALÆSTINENSERE!!!***

***MÅ IKKE DELES OFFENTLIGT***

Kan du genkende dig selv i indlægget? Så kan du som dansk-palæstinenser være medunderskriver på dette fælles opråb fra det dansk-palæstinensiske miljø, som vil bringes i en national avis: 

Opråb fra XX dansk-palæstinensere: VI bærer byrden af vores forfædres traume og tragedie 

Som dansk-palæstinensere udsender vi et inderligt opråb. Vi gennemlever smerten og tragedien fra vores forfædres tid, mens Israel tæppebomber Gaza til ukendelighed. Over 8000 palæstinensere I Gaza-striben er allerede blevet massakreret af israelske styrker, herunder mere end 3000 uskyldige børn.  Mere end 1,1 mio. palæstinensere er allerede blevet drevet på flugt og tvunget til et liv i en kold og grå eksil tilværelse af rodløshed. Nu er den største palæstinensiske flygtningekrise på vej.

Vi ønsker at gøre et opråb i håbet om, at verden vil lytte, handle og sætte en stopper for folkemordet mod palæstinenserne en gang for alle.  

 Man siger, at sejrherrerne skriver historien, og Israel har for længst sat sin pen på dette mørke kapitel. Israel hyldes for at være det eneste demokrati i Mellemøsten, men lad os ikke glemme, at grundstenene til denne stat blev lagt gennem en etnisk udrensning af palæstinenserne i den såkaldte ”Plan Dalet”. Dette er dokumenteret af den israelske historiker, Ilan Pappe. 

Med henvisning til Al-Nakba (katastrofen) i 1948, hvor vores forfædre blev tvunget på flugt med over 750.000 andre palæstinensere, mens 531 byer og landsbyer blev tilintetgjort af zionistiske styrker.

Det giver sig selv, at når man ønsker at oprette en zionistisk stat i et område, hvor palæstinenserne udgør en majoritet - så kræver det fordrivelse for at opnå det formål.

 Vores forfædre bar byrden af tvungen eksil, og deres land blev stjålet fra dem under brutale vilkår. En beslutning, der blev gennemtrumfet af Vesten uden palæstinensernes samtykke. I et land hvor jøder, muslimer og kristne i forvejen levede side om side i sameksistens før Vestens indblanding.  

Vores forfædre har levet i skyggen af flugt under kummerlige vilkår i flygtningelejre siden 1948. De fik fortalt, at opholdet i flygtningelejrene blot ville vare et par uger. 75 år senere bærer de stadig byrden af Israels oprettelse. De er stadig statsløse, underkastet undertrykkelse og fastlåste i flygtningelejre resten af deres liv uden skyggen af rettigheder.  

Ethvert israelsk angreb kobles op på selvforsvar, selvom adskillige organisationer som FN, Amnesty og Breaking the Silence har dokumenteret, at Israel målrettet går efter civile. På trods af, at det er dokumenteret, at Israel udøver apartheid mod palæstinenserne – længe før den 7. oktober. 

Det er Israel, der er besættelsesmagten og palæstinenserne, der er de besatte. Det er et besat folk, der kæmper for overlevelse mod en brutal besættelsesmagt. Alligevel skal vi lægge øre til, at Israel blot forsvarer sig selv, selvom fakta og historien afslører en anden sandhed.  

 Der henvises konstant til Hamas som Israels evige syndebuk. Dog skal vi huske følgende: Først kom besættelsen, så kom Hamas. Ikke omvendt. Hamas er symptomet på besættelsen, blokaden og bosættelser. Palæstinenserne på Vestbredden har levet under besættelse i 75 år, hvor Hamas slet ikke er til stede.

Israel har et af verdens mest avancerede våbenteknologi, men alligevel er 51 % af bygningerne i Gaza ruineret af israelske bombardementer på blot 3 uger. Skal vi virkelig tro, at halvdelen af den palæstinensiske infrastruktur i Gaza er tilknyttet Hamas?   

Vi har længe råbt op om Israels forsøg på etnisk udrensning af palæstinensere. Råbt op om Israels racistiske apartheidpolitik. Råbt op om Israels brutale besættelse og behandling af palæstinensere, der går årtier tilbage. Mens menneskerettighedsorganisationernes alarmklokker længe har ringet, har magthaverne foretrukket at stoppe ørerne til og lade orkanen af overgreb fortsætte.   

 Vestens største hybris er, at vi ikke fejer for egen dør, når Vestens egne regimer begår folkedrab i demokratiets navn. Det er en grotesk realitet, hvor hykleriet og dobbeltmoralen er hovedrollen.  De store tabere er civile palæstinenserne, der efterlades i stikken og svigtes af verdenssamfundet.

 Dansk-palæstinensere har igennem årene fået banket i hovedet, at vi skal tage vestlige og demokratiske værdier til os. Men de selvsamme demokratiske værdier, er bristet under ét i forsvarets for Israels krigsforbrydelser. I et forsøg på at give os mundkurv på, har Frankrig og Tyskland forbudt pro-palæstinensiske demonstrationer. Vores opråb om folkedrab censureres væk af META på sociale medier. Boykot-bevægelser mod Israel forbydes flere steder i verden. Palæstinensere i hele verden mister deres arbejde for at ytre sig kritisk om Israels krigsforbrydelser.  

Det er tydeligt, at Israel forsøger at kvæle den frie mediepresse. Det er i forvejen tæt på umuligt for journalister at dokumentere fra Gaza, og når de endelig får tilladelse, bliver de dræbt af israelske styrker. 29 journalister har allerede mistet livet.

Den 27. oktober 2023 indførte Israel et media blackout i Gaza og afskar befolkningens forbindelse med omverdenen i 36 timer. Imens igangsatte Israel sit mest intensive bombeangreb mod Gaza nogensinde, hvor verden blev afskåret fra at se Israels massakre med brug af kemiske våben.  I mørke, mod et udsultet og fanget folk i verdens største åbne fængsel. Traumer, der vil sætte sig for resten af børnenes liv, og som ikke har kendt til andet end fattigdom, undertrykkelse og krig. 

 Vi befinder os midt i en informationskrig, men propagandaen kommer fra vores egne ledere og dagspresse. Myndighederne og medierne benytter ukritisk IDF som informationskilde, selvom det netop er IDF, der lige nu begår folkedrab mod palæstinenserne. Den kritiske tankegang begraves dybt under jorden. Når palæstinensernes dødstal (forventeligt) stiger, sås der tvivl om oprigtigheden af disse tal. Men kan det virkelig komme som en overraskelse, når et af verdens mest tætbefolkede områder tæppebombes?  

Vi bliver konstant mistænkeliggjort af medierne, mens vores budskaber og demonstrationer bliver fordrejet. Når journalister henvender sig for at tale den palæstinensiske sag, er vi flere, der oplever en skjult agenda, der lurer i baggrunden og et desperat forsøg på at fordreje vores udtalelser. Vores stemmer og engagement bliver forsøgt delegitimeret med anklager om støtte til terror. 

Den manglende fordømmelse af Israels krigsforbrydelser bekræfter vores erfaringer med racisme i Danmark og selvidentifikation som andenrangsborgere. Fra diskriminerende love rettet mod minoriteten, til opdelingen af flygtninge i A og B hold baseret på etnicitet. Og nu ser vi det med Vestens manglende fordømmelse af Israels terror og massakre mod palæstinenserne. Man sørger, når israelsk blod bliver spildt, men tavse når blodet har en palæstinensisk farve. 

Vores tillid til vores magthavere og system er forsvundet, og vi føler os fanget som lus imellem to negle, når historien bliver ved med at gentage sig. Nu er en ny Nakba i hælene på os. Vi gennemlever de traumer og den tragedie, som vores forfædre har lidt. En tragedie, som vores brødre og søstre i Gaza i skrivende stund genlever på kød og blod.  

Vi føler os som privilegerede dansk-palæstinensiske samfundsborgere forpligtet til at råbe vores magthavere op. Vores forfædre led forfølgelse, folkedrab og etnisk udrensning. Vi så det i 1948, i 1967 og det samme mønster gentager sig i 2023 i Gaza. Vores sorg og smerte skal anerkendes. Vores menneskerettigheder og ret til at eksistere skal anerkendes. Vores ret til frihed skal anerkendes. 

Besættelse og apartheid har en udløbsdato, og den er for længst overskredet. Nok er nok. Vi drømmer om en fremtid for vores folk - med frihed, fred og frigørelse fra 75 års lænker. 

Mahmoud Mohammad Mansour    Kontakt forfatteren af dette andragende