BevarKatholtFritidshjem

Ringkøbing Skjern kommunes overordnede politik og målsætning for børns udvikling er at være i dialog med forældrene omkring deres værdier og ønsker for børnenes opvækst.

De sigter efter, at fastholde forældrens engagement og ansvar og at forældrene ved, hvad de kan forvente.

Forældrene til børn på Katholt fritidshjem ved lige præcis, hvad de kan forvente af Katholt som det er nu - det ønsker vi at bevare!

Forældrenes engagement til Katholt er unik - det ønsker vi at bevare!

Sammen tager vi ansvar - personale, børn og forældre - det ønsker vi at bevare!

MEN - Børne- og familieudvalget har på deres møde i juni fremlagt et finansieringsforslag, hvor de vil ophøre med tilskuddet til skolebørn i private institutioner pr. 1/1-2016. Dette vil ramme 200 børn i kommunen, hvoraf 100 af dem i dag går på Katholt fritidshjem.

Kan besparelsen evt. ske på en anden måde.

Vores forslag er, at tilskuddet til børnene på Katholt fritidshjem bliver det samme beløb som tilskud til børn i SFO, for derved følger den samme pulje penge det enkelte barn.

Når vores tanker falder på fritteren Katholt bliver vi altid glade indeni, da vi her tænker glade børn i trivsel. De børn der på nuværende tidspunkt går i fritteren på Katholt har et frirum i trygge omgivelser med voksne der VIL dem, hvilket giver dem mulighed for at udvikle deres sociale, fysiske, praktiske og teoretiske kompetencer. Her kan bl.a nævnes deres årlige loppemarked, hvor de skal samarbejde for, at skabe en hyggelig dag for deres forældre, bekendte og andre, samtidig med at de samler penge ind til udsatte børn i Honduras. Her er der både hygge, social læring, læring om børn i andre lande, læring om at tænke ud over egne behov og lyster. Dette er blot en af mange lignende begivenheder, som giver stor værdi for børnene i fritteren.

Ønsker du at bevare Katholt Fritidshjem, så giv en underskrift med på vejen...