Bevar Store Okseø turist atraktion

Store Okseø har tidligere været en turistatraktion, hvor unge som gamle har nydt naturen og stemningen ved deres besøg. Øen har altid været kendt som en perle i Flensborg Fjord, hvor man kunne nyde udsigten over fjorden fra klitterne, beundre kreature der græssede toppen af øen eller besøge den gamle krostue hvor der kunne spises frisk fanget fisk og nydes en is. 

Det hele tager dog snart en drejning. Idag er Store Okseø ejet af Naturstyrelsen Sønderjylland, og i fællesskab med Aabenraa Kommune er der lavet en plan for Øens fremtid. Planen er at alle bygninger og broer skal fjernes, samt at der skal ske en oprydning efter tidligere forpagteres misligholdelse af øen. Der er i første omgang sat 2 milioner kroner af til dette projekt. 

Bygningerne er dog ikke i så dårlig stand som der bliver påstået, men kan sættes i stand for rimelige penge. Desuden må det antages at det gamle stå-tag hus er bevaringsværdigt pga. dets alder. Samtidig findes flere gamle stensætninger fra stenaldertiden på øen, som må antages være fredede områder.

Der er flere potentielle forpagtere der ønsker at åbne en fiskeresturant på øen igen, men selvom der har været borgermøde, hvor man kunne komme med ideer til øens fremtid, blev borgernes ønsker ikke hørt. Planen var lagt. Men hvis det offentlige ikke har resourserne til at føre øen og sørge for normal vedligeholdelse, bør øen overdrages/forpagtes til dem der er i stand til det og har lyst til at gøre Øen til en turistatraktion igen. 

Hvis ikke øen bliver beboet, vil den gro totalt til af buske, træer, tidsler, brombær mm, som den allerede nu er i gang med, hvilket hindre folk i at gå omkring på øen. Desuden vil folk som kommer på øen svine den til med affald mm. når der ingen opsyn er på stedet. 

Dette er et opråb til at høre borgernes interesser. 

Hjælp i kampen om at bevare et kulturarv og genforny livet på Store Okseø. 

Skriv under,og del også gerne underskriftindsamlingen med dine venner. Underskrifterne bliver sendt til Aabenraa kommune samt Naturstyrelsen Sønderjylland og man bestemmer selv om man vil være anonym. Vi er taknemmelige for al hjælp. 

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Familien Isaack tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...