Bevar Korsør Svømmehal

Underskrifter mod at lukke Korsør Svømmehal

Onsdag den 30. august har de to morgensvømmere 80-årige Leena Jensen og 79-årige Jørgen O. Pedersen igangsat en underskriftsindsamling for at redde Korsør Svømmehal fra lukning. Politikerne i den økonomisk trængte Slagelse Kommune er i fuld gang med at lukke svømmehallen allerede fra 2024 i de igangværende budgetforhandlinger.

• Vi har begge svømmet, siden Korsør Svømmehal åbnede i 1977 efter at være givet som gave til borgerne i anledning af Korsør Kommunes 550 års jubilæum i 1975, siger Jørgen O. Pedersen.

• Der er masser af brugere i svømmehallen. Jeg har hørt, at der årligt er 60.000 indgange af brugere. Hvor skal de gå hen? Slagelse Svømmehal er jo helt fyldt op, siger Lena Jensen. Hun tilføjer, at masser af pensionister og ældre mennesker inklusiv hende selv holder sig i form og derfor er selvhjulpne, fordi de har adgang til svømmehallen.

• Der er også masser af børn og unge, der bliver ramt. Skolesvømningen og klubsvømningen forsvinder. Og i Korsør har vi nogle af Danmarks bedste para-svømmere, siger Leena Jensen.

De to morgensvømmere håber, at mange protestunderskrifter kan få politikerne til at bevare Korsør Svømmehal. De køber ikke argumentet om, at svømmehallen er i kritisk tilstand.

• Det er en meget fin svømmehal. Der må kunne findes penge til de reparationer, der er nødvendige, og så må den store renovering vente, til kommunen igen er kommet til penge, siger Jørgen O. Pedersen.

Høringsfristen for lukningen af Korsør Svømmehal udløber 5. september, så der er blot få dage til at få samlet underskrifter mod lukningen.

• Vi vil kæmpe til det sidste, og det er slet ikke gået op for ret mange borgere, at politikerne er i fuld gang med at lukke Korsør Svømmehal, siger Leena Jensen. Hun tilføjer, at det strømmer ind med støtte fra øvrige svømmere, der gerne vil samle underskrifter ind.

Yderligere oplysninger:

Leena Jensen – tlf.: 23301636

Jørgen O. Pedersen – tlf.: 26184777

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Leena Jensen tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.








Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...