Bedre Normeringer i Halsnæs

Normeringerne i Halsnæs er nu 10,5 barn til 1 voksen i børnehaven og 5,5 barn til 1 voksen i vuggestuen.

Anderledes og værre ser det ud i ’ydertimerne’ om morgenen og om eftermiddagen.

Vi mener, at det er grotesk at lade vores børn få en stresset hverdag, hvor alt handler om brandslukning og langt de fleste børn må passe sig selv!

Vi ønsker flere hænder til at passe vores børn, så børnene kan få opfyldt deres behov og få et sundt liv - også som voksne!  

BUPL (Børne og Ungdomspædagogernes Landsforbund) anbefaler 6 børn til 1 voksen i børnehaven og 3 børn til 1 voksen i vuggestuen – Derfor kræver vi en forbedring af normeringerne NU!

Vi foreslår, at der som en start kommer en normering på 8 og 4. Kom nu politikere, vågn op og gør en forskel for vores allesammens fremtid!  

Alle undersøgelser og al forskning på området viser, at det er værd at investere i normeringer for de små børn. En tidlig indsats er krævet og det vil gavne børnene og samfundet i mange år fremover!


Pernille Rusterholz og Christina Strand    Kontakt forfatteren af dette andragende