Ændring af Hundeloven NU!

PROTEST underskriftsindsamling mod et efterånden helt absurd hundeforbud i Danmark.

Skal Alina dø pga. 12,5% ”forkert” dna? Her er Alina, hun er for nyligt dømt til aflivning pga. sine gener, dvs. 12,5% af sine gener. Alina har 12,5% ”forbudt hunderace” (Amerikansk Bulldog) i sig, hvilket er den eneste forbrydelse hun har gjort sig skyldig i. Hun har aldrig været aggressiv eller truende, men har den fejl, at én af hendes bedsteforældre er af ”forbudt afstamning”. For dette skal hun lade livet.  

Med udgangspunkt i Dansk Dyrlæge Forenings vurdering af ”forbudsordningen mod visse hunderacer”’s ikrafttræden pr. 1. Juli 2010, må man i den grad stille sig undrende overfor den totale mangel på lydhørhed fra politisk side. Dansk Dyrlæge Forening går offentligt ud med en skrivelse om, at forbuddet mangler faglig begrundelse, og understreger, at det ikke er racen, der forudsiger hundens farlighed, men derimod de individuelle forskelle hos hver enkelt hund samt kombinationen af hund og ejer. De anbefaler direkte (der citeres): ”...at raceforbuddet helt fjernes” og ”...at de hundesagkyndige har veterinær baggrund”. En samlet faglig vurdering fra den faggruppe, der burde veje tungest på vægten, til trods, er der intet ændret fra politisk side. Der fremgår ikke af lovgivningen nogen definition af præcis hvor tolerencetærsklen for hvor meget/lidt dna fra ”de forbudte racer” en hund må have, før end den indbefattes af forbuddet, blot at forbuddet tillige finder anvendelse for krydsninger, hvori nævnte hunderacer indgår (Hundeloven §1a, stk. 2). Da der i lovgivningen således ikke er taget stilling til accepten af indkrydsningsgrad, må man derfor antage, at det i praksis betyder, at straffen berammes udfra en subjektiv vurdering hos den enkelte dommer. Hvilket understreges af, at Højesteret sidste år kom med et vink med en vognstang til politikerne om, at de skulle se at få taget stilling til netop indkrydsningsgraden ift. de ”forbudte” hunderacer. Til dette kan det tilføjes, at det eneste holdepunkt derfor er rigspolitiets ekstremt høje barre på 1%, dette er dog ikke direkte anført i den oficielle hundelov (jf. ”Bekendtgørelse af lov om hunde” med de ændringer, der følger af lov nr. 1194 af 14. November 2017), hvorfor denne referenceramme som sådan ikke kan bruges rent juridisk.    

”Alina-sagen”: Man kan stille sig uforstående overfor at en hund med et dna-forlig på 12,5% står til en aflivning, ikke på baggrund af aggressivitet eller anden truende adfærd, men derimod blot fordi hun har begået den fejl, at have en bedsteforældre der er af ”forbudt afstamning”. Absurditeten heri understreges af Dansk Dyrlæge Forenings offentlige skrivelse.  

Den, fra politisk side, evindelige omtale om strengere straffe fortsætter, men strengere straffe for hvem? Der kan svindles i socialstyrelsen for 111 millioner, store banker kan hvidvaske for milliarder uden enkeltpersoner reelt bliver stillet til ansvar, men et liv kan fratages et levende væsen blot for den forbrydelse, at være bærer af ”forkerte gener” (12,5% forkerte gener!). At berøve et levende væsen dets liv, må være den ultimative straf i min optik.

En ophævelse af forbudsordningen mod visse hunderacer er utopi. Dispensation for at holde de ”forbudte hunderacer” nok desværre også et drømmescenarie. MEN der er i den grad behov for en lovændring, herunder som minimum en præcisering (!), på området. Og der er i den grad behov for, at fagfolk kommer til orde og bliver hørt i samarbejdet om lovgivningen.     Denne underskrift indsamling har ikke til formål, at ophæve forbuddet, men at få politikerne råbt op i håbet om, at loven ændres i samarbejde med fagpersoner, således at Alina (og mange andre hunde i samme situation) ikke fratages retten til livet på baggrund af en upræcis og uetisk lovgivning om genernes betydning for om man har ret til livet eller ej.

Jo flere underskrifter, jo stærkere står vi. DIN underskrift tæller!

Anne Polat    Kontakt forfatteren af dette andragende