Imod nedrivning af Søndergade 25G, Nakskov

Kontakt forfatteren af dette andragende

Afgørelsen af Urmagerstrædets skæbne er udsat!

2014-10-09 12:17:16
Kære medunderskrivere!

NakskovNU erfarer her til morgen, at de to punkter om nedlæggelse af privat fællesvej, samt nedrivning af 25a og 25g, er blevet taget af dagsordenen for byrådsmødet i aften. Ejerens advokat har i går d. 8. oktober, i en skrivelse til byrådet, rejst tvivl om hvorvidt sagen er korrekt belyst. Punkterne er derfor taget af dagsordenen, med henblik på, at teknikudvalget kan foretage en ny vurdering af sagen.

Denne underskriftsindsamling kører derfor videre på højtryk og vi opfordrer derfor folk til,
at sprede den til hver en afkrog af Danmark.

Dette betyder selvfølgelig samtidig, at protesten ved byrådsmødet i aften er aflyst.

Der vil løbende komme opdateringer i sagen, som kan følges via Facebook-siden "NakskovNU".
Husk også at der kan købes medlemskab af foreningen ved at skrive til nakskov@nakskov.nu for 100 kr pr. år.

For dem som måtte interessere sig yderligere for sagens detaljer, kommer følgende:

Advokaten har i sin henvendelse til byrådet kort beskrevet nye byggeplaner, som der ikke har været bekendt i hverken den offentlige høring eller udvalgets sagsbilag, og ønsker at sagen skal betragtes ud fra disse byggeplaner frem for de tidligere fremviste. 


Derudover påpeger advokaten at forvaltningen og kommunens jurister ikke har tolket Vejloven, Privatvejsloven, samt de eksisterende vejregistreringer på området korrekt.

NakskovNU har i den sammenhæng anmodet om at sagen udskydes.

Kommunens jurister og forvaltning skal selvfølgelig have mulighed for at undersøge hvorvidt dette er korrekt, ligesom udvalget og evt. offentligheden, hvis offentlig høring er nødvendig, skal have mulighed for at forholde sig til disse nye byggeplaner.


Mvh. Bestyrelsen, NakskovNU

 



 

NakskovNU

Sagen om Urmagerstrædet afgøres i morgen!

2014-10-08 17:48:39

Kære allesammen

NakskovNU takker for Jeres underskrifter og engagement i sagen.
I dag blev Jeres underskrifter og yderligere 300 underskrifter, som er indsamlet på Søndergade i Nakskov, afleveret til borgmesteren og viceborgmesteren.

I aften på TV2 ØST debatterer bestyrelsesmedlem Flemming Willum Petersen fra NakskovNU sagen om Urmagerstrædet, med byrådsmedlem og medlem af teknikudvalget i Lolland Kommune, Daniel Blak Pedersen, som repræsenterer modparten. Følg med når der kastes lys over sagen kl. 21.45 i nyhedsdebatprogrammet "28 Minutter". 

I morgen bliver sagen afgjort i byrådssalen på det gamle rådhus i Maribo.

Vi opfordrer alle der interesserer sig for sagen til at deltage i en stille protest, ved at møde op i byrådssalen under afgørelsen af sagen. Byrådssalen på torvet i Maribo, åbner kl. 18.00

Ønsker du at støtte denne og lignende sager ved et medlemskab af NakskovNU, bedes du rette henvendelse på nakskov@nakskov.nu . Det koster 100 kr om året at støtte den gode sag.

Vel mødt!

Mvh. Bestyrelsen, NakskovNU


NakskovNU



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.