Kritik af forløbet Mennesker Først

Kommentarer

#36

Fordi forløbet "mennesker først" er alt for dårligt på så mange måder! Især som nævnt i dokumentet, at én supervisor skal tilgodeses frem for de i overtal studerende! De burde bare skralde det fag indtil de har lavet en eksekverbar handleplan.... Strukturen og udførslen samt uligheden i arbejdsbyrden blandt studerende er simpelthen ikke acceptabelt.

(Odense C, 2018-11-15)

#38

Forløbet har været under al kritik og jeg håber at lave en ændring for både mig selv og efterfølgende årgange!

(Odense, 2018-11-15)

#40

Jeg skriver under, da jeg er enig i de kritikpunkter, og dertilhørende løsningsforslag, der pointeres i brevet til studieledelsen.

(Odense, 2018-11-15)

#43

Jeg skriver under, fordi jeg er enig med mine medstuderende i at forholdene for dette forløb ikke er optimale. Mit personlige forslag til “mennesker først” er at det samles under ét modul - fx på B4, hvor genetikken fx kunne flyttes til B3. På denne måde ville det være muligt for os som studerende at kunne fordybe os i emnet i stedet for at det bliver noget, der bare skal overstås fordi det er en relativt stor stressfaktor.

(Otterup, 2018-11-15)

#56

Utilfreds med måden faget er opbygget på generelt. Der er ikke overholdt tidsfrister, dårlig information, har været nødt til at rykke for at få en borger, udbytte kontra tid vi bruger hænger ikke sammen, transport tiden, problem at jeg bliver nødt til at droppe planlagt undervisning for at kunne bestå dette fag

(Odense C, 2018-11-16)

#77

Mennesker Først har nogle gode ideer bag sig, men måden det er bygget op på fungere ikke, og er kun til gene for de studerende.

(Odense M, 2018-11-17)

#94

Jeg skriver under fordi jeg ikke har fået noget ud af kurset ud over at bruge som minimum 4,5 hver vej ud til møderne, og enormt mange penge.
Forløbet er fuldstændig irrelevant, og især når borgeren ikke selv er med på hvad der skal ske, og ikke mener hans sygdom er et stort problem. Det er fuldstændig spild af tid i sådanne tilfælde. Der kunne sagtens laves mere relevante ting, fx 2 dages klinik ophold.
Desuden er det urimelig at skulle bruger over 8 timer af sin dag på transport til et møde der varer 45 minutter. Den ene gang skulle vi møde tidligt om morgenen, hvilket faktisk var umuligt at komme med offentlig transport. Så skulle man tage afsted aftenen før!
Når der midt i det hele så bliver lavet om på hvordan det skal foregå, så kunne jeg have undgået meget af dette. Men ak og ve. Så heldig havde man ikke lov til at være!

(Svendborg, 2018-11-19)

#96

Jeg er enig i den fremsatte kritik

(Odense V, 2018-11-19)

#97

Jeg skriver under fordi jeg kun har oplevet problematikker i forbindelse med forløbet og synes det er virkelig spild af tid på dette tidspunkt af uddannelsen!

(Odense , 2018-11-20)

#99

Især modulet, "Narrativ medicin", var fuldstændig forkasteligt. Det var fejlfyldt og ubrugeligt for os som læger. Det havde ingen relevans for faget, hverken fagligt eller patientkontakt-mæssigt. At blive undervist af humanister i dansk hører gymnasiet til, og måden materialet bliver fremlagt på kunne lige så godt være en dansk-eksamen i 3.g.

(Odense, 2018-11-20)

#101

Jeg skriver under fordi Narrativ Medicin er et pinligt misbrug af økonomiske midler. Det er et nichefag som kun en lille del studerende vil få noget udbytte ud af. Dette afspejlede sig tydeligt i det katastrofale niveau af elevaktivitet.

(Odense C, 2018-11-20)

#102

Jeg skriver under fordi jeg syntes narrativ medicin var et fag, som blev undervist og brugt forkert. Der blev brugt en alt for stor del af undervisningen for at argumentere for hvorfor vi skulle have faget i stedet for at undervise heri.
Derudover syntes jeg at pensum og den undervisning der lå i faget, var for lavpraktisk og ikke relevant for vores fremtidsvirke.
Det faget har gjort er at gøre de studerende mere ligeglade og mindre empatiske (stik modsat fagets egentlige mening) da de SKULLE møde op, der blev spillet Ludo af nogle og de fleste hørte ikke efter grundet de ovenstående grunde osv.

Mvh. Bang

(Humlebæk, 2018-11-20)

#104

Jeg har valgt at skrive under på dette, da kurset ikke har nogen form for relevans på dette tidspunkt af uddannelsen. Der snakkes uinspireret om forskellige perspektiver som de studerende ikke kan se mening i. Dette resultere i uengagerede studerende der reelt set kun kommer til undervisningen så de kan logge ind og derved bestå eksamen.
Dette er et misbrug af offentlige midler, og med den mængde af penge der er blevet givet til projektet, burde kvaliteten af undervisningen også afspejle dette. Det gør den ikke og det er simpelthen for ringe.

(Odense C, 2018-11-20)

#109

Fordi det fungerer virkelig dårligt, lidt for flyvsk og teksterne virker irrelevante. Ville fungere bedre, hvis man kombinerede det med læge/patient skuespil som i professionsetik, så man bedre kan sætte sig ind i de følelser og oplevelser teksterne prøver at udtrykke,

(Ferritslev, 2018-11-20)

#118

Fordi jeg synes, narrativ medicin bør tages op til diskussion, da undervisningen er særdeles udvandet.

(Odense C, 2018-11-21)

#121

Jeg skriver under, fordi det første forløb “Narrativ Medicin” har så meget potentiale på papir, men udførelsen var total håbløs. Underviserne havde på ingen måde kontakt til de studerende, fordi der blev brugt en helt forkert tilgangsvinkel. Husk at de studerende er naturvidenskabelige, hvorfor dansk-undervisning på gymnasie-niveau ikke bliver taget seriøst.

(Odense, 2018-11-23)

#124

Jeg er meget enig i brevets pointer.

(Odense SØ, 2018-11-27)