Indsigelse mod nedlæggelse af Nordlige del af Dyrehavevej som er privat fællesvej

Kontakt forfatteren af dette andragende

Stien er blevet udbedret

2019-07-02 19:42:18

Kære alle

Så er der blevet udbedret på stien ved Dyrehavevej.

De væltede træer, sten og mange bomber på stien er blevet ordnet.

Der skal lyde en stor tak til vores lokale politikere som har holdt øje og bidraget til sagen

I sidste uge skrev René Gösta Haahr Henriksen til greven og ønskede en udbedring af stien, da den var svært fremkommelig.

Dette er nu sket og i følge lovgivningen er det ikke muligt at kræv mere. Der er nu etableret en let fremkommelig sti :-)

Der er nogle gevaldige bakker, men stien er der.

Tusind tak til Renè Haahr for hjælpen.

God tur i skoven til alle og rigtig god sommer.

Jeg vil lukke denne underskrift indsamling, da den ikke længere er relevant.

mange tak for jeres støtte.

 

Bedste hilsner fra

Mette Kirstine Ernstsen

Vævervej 22, Kirkeby

5771 Stenstrup


Mette Kirstine Ernstsen

Svar fra Torben Frost angående vores indsigelse

2018-10-14 07:45:40

Kære alle 

Endnu en gang tusind tak for jeres opbakning til indsigelse.

Jeg blev mere og mere vedmoding hver gang jeg løb en tur i skoven og så hvordan gravearbejdet tog fart, skoven blev nærmest blev revet ned med store maskiner og vejen blev mere og mere beskidt.

Da jeg samtidig hørte i lokalbefolkningen at vi ikke længere ville kunne tilgå skoven fra Kirkebysiden, lavde jeg en mail til kommune og bad om indsigt i sagen.

Jeg synes ikke jeg fik bekræftende svar og lavede denne indsigelse

Dejligt I ville bakke op med jeres underskrift.

 

Som lovet ville Torben Frost og René Haahr tage punktet med på næste møde i Teknik og erhvervs udvalget den 11-10-2018.

Jeg havde lavet en status på sagen de kunne tage med til mødet.

I  mailen oplyste jeg, hvor mange der rent faktisk havde stemt og skrevet alle jeres gode relevante kommenter i mailenså det blev belyst hvor mange vi egentlig er der bruger skoven rigtig meget. Tusind tak for det. 

Her er det svar jeg fik retur fra Torben og René. Se nedenfor

Hvis dette ikke bliver opfyldt til 1. april 2019, tager jeg sagen videre til Naturstyrelsen

Med venlig hilsen

Mette Ernstsen

Kirkeby 

Svar :

 

Kære Mette

Tak for din mail og endnu engang tak for dit initiativ.

 Vi synes det er en god og relevant sag, da skoven og den nemme adgang dertil, er et væsentligt aktiv for Kirkeby og omegn. 

René og jeg havde bedt om en redegørelse (også med hensyn til at kunne diskutere punktet) på/til udvalgsmødet. Punktet kom dog ikke direkte på dagsordenen, men redegørelsen blev i stedet sendt til os pr. mail (faktisk under udvalgsmødet). Vi kunne have valgt at diskutere punktet under ”Evt./orientering”), men det valgte René og jeg ikke at gøre, efter vi havde læst redegørelsen. Dette fordi tilladelsen er givet for mange år siden og at den er givet af en statslig instans……

Jeg gengiver redegørelsen til dig her:

 Hermed en kort redegørelse fra Chefgeolog Nanna Swane Lund, NCC:

 Nedlæggelsen af del af Dyrehavevej

Nedlæggelsen af del af Dyrehavevej sker som led i den allerede godkendte råstoftilladelse, dateret 29. august 2007 , som det også er beskrevet i ”VVM-redegørelse for råstofindvinding ved Kirkeby Vænge”, juli 2006 samt ”Tillæg til Regionplan 2005 – Råstofindvinding ved Kirkeby Vænge”, december 2006.

Regionen og kommunen har derfor allerede i 2006 og 2007 forholdt sig til denne ændring af en privat skovvej. 

Plan for adgang og stiforløb

Nedlæggelse af del af Dyrehavevej forventes at ske i marts 2019.

Der vil ultimo 2018 til primo 2019 blive etableret en alternativ sti rundt om graveområdets vestlige del, så der fortsat vil blive adgang til skoven fra Vængevej (placering ses af vedhæftede kort). Den vestlige sti vil således blive etableret i god tid inden del af Dyrehavevej nedlægges, og der vil i hele perioden være adgang fra Vængevej via den nordlige del af Dyrehavevej. 

Der er i dag, og vil fortsat være flere adgange til skovområdet, 1) den nyanlagte sti fra Vængevej 2) tre adgangsveje fra den gamle hovedvej A9 og 3) en fra Tordensgårdevej (tæt ved golfbanen) .Det vil derfor også fortsat være muligt at bevæge sig på tværs gennem skoven fra nord (Vængevej) og øst til golfbanen i syd. 

Adgang for lejere

I august 2018 blev der etableret en anden adgangsvej med udkørsel til A9 for de lejere, der bor i skoven. Disse blev samtidig informeret om den kommende nedlæggelse af del af Dyrehavevej. 

Efterbehandling

Efter endt råstofindvinding vil området blive gentilplantet og fortsat opretholdes som fredskov. Der vil være adgang til skoven i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven. Adgangen vest om graveområdet bibeholdes som det ses af vedhæftede efterbehandlingsplan.

 René og jeg finder ikke p.t. at vi kan gøre mere i teknikudvalget.

Du er velkommen til at skrive eller ringe, hvis du vil have noget uddybet eller diskuteret.

Med venlig hilsen 

Torben Frost

Byrådsmedlem i Svendborg Kommune for Socialdemokratiet

Medlem af Børn og Unge-udvalgetMedlem af Teknik- og Erhvervsudvalget

Stenbankevej 3,

5771 Stenstrup.

E-plan_Sept_20181.jpg

Omlægning_af_sti1.jpg


Mette Kirstine Ernstsen



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.